Om knappe tre uger åbner det splinternye Zleep Hotel Aalborg i centrum af NordJyllands hovedstad. Det nye åbningshold er næsten på plads. Værelserne er ved at blive indrettet og redt op, og den 21. januar slås dørene op for hotellets første gæster.

Zleep Hotel Aalborg åbner dørene den 21. januar 2019 (billedekilde: zleep hotels)

Nyt hotel skal fejres

Når Zleep Hotels vender tilbage til Aalborg, bliver det på en helt central beliggenhed ved banegården. Hotellet åbner naturligvis også med et godt åbningstilbud, der gælder helt frem til udgangen af februar 2019.

Vi har set på utallige muligheder for at vende tilbage, siden vi forlod vores mindre hotel i Aalborg Øst. Som gammel aalborgenser er det en fornøjelse, at vi om lidt åbner på denne fantastiske beliggenhed lige ved banegården i det centrale Aalborg. Tilføjelsen af hotellet i vores portefølje giver især flere fordele til vores firmakunder, som nu får et endnu bredere udvalg og tilføjer en vigtig destination i Danmark, udtaler Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Læs også: Zleep Hotels bygger nyt stort hotel i Aalborg (maj 2017)

Flere muligheder – en fordel for alle

Zleep Hotel Aalborg er et nybygget hotel med 126 værelser. Som et nybyggeri er hotellet designet præcist, så det passer til Zleep konceptet. Det betyder, at værelserne indrettes i et moderne design med kvalitetssenge, og i stueetagen kan gæster sidde i hyggelige loungeomgivelser med en fadøl serveret i receptionsbaren. Hotellet bliver både et ideelt valg for familier og turister, som vil bo centralt i Aalborg, samt virksomheder, der har behov for en attraktiv erhvervsaftale.

Det nye Zleep Hotel i Aalborg kommer på det helt rette tidspunkt, og min erfaring siger mig, at man rammer noget, der responderer godt med både leisure- og erhvervsgæster, og noget, som passer godt ind i den nordjyske tankegang; et produkt med økonomivenlige overnatninger, unikt design, økologisk morgenmad, city location og meget mere. Jeg og mit team glæder os meget til at åbne hotellet på sin prima lokation tæt på alt i Aalborg, fortæller Emil Hauge, der er Hotel Manager på det nye Zleep Hotel Aalborg.

Læs flere nyheder om Zleep Hotels HER