logo-white

Laveste flypriser til USA nogensinde

Der er god grund til at glæde dig, hvis du overvejer at rejse til USA. Priserne i 2017 var de laveste nogensinde, og i 2018 er der udsigt til flypriser på under 2.000 kr. t/r. Samtidig er dollaren på det laveste niveau i tre år, så det er attraktivt at rejse til USA lige nu. Prisen på flybilletter til USA er faldet med 40% siden 2013

Dansk Flyprisindex, som udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk, har siden 2010 sammenlignet priser på flybilletter fra København, Billund og Hamborg til New York og Los Angeles.

Udviklingen i flypriser til USA

(kilde: travelmarket.dk)

Siden 2013 er priserne på flybilletter bare blevet billigere og billigere. Gennemsnitsprisen på flybilletterne til New York og Los Angeles er siden 2013 faldet med 40% fra Billund og København og med 27% fra Hamborg.

Graf over udviklingen i flypriserne til USA

(kilde: travelmarket.dk)

Priserne ser ud til at falde yderligere i 2018

Dansk Flyprisindex har lige foretaget det første pristjek i 2018, og det ser ud til, at priserne på flybilletter til USA bliver ved med at falde.
Gennemsnitsprisen på flybilletter fra Billund til USA i uge 4 er faldet med 21% i forhold til sidste år, fra Hamborg er de faldet med 17%, og fra København er de faldet med 1%.

Disse ruter udviser i uge 4 2018 de billigste flybilletter nogensinde:

  • København til Los Angeles t/r – 2.036 kr. (Norwegian)
  • Billund til New York t/r – 2.140 kr. (Air France)

Konkurrencen er skærpet

– Det er positivt at forbrugerne, nu kan rejse så billigt til USA. Senest er konkurrencen blevet voldsomt forøget, efter at de traditionelle flyselskaber er begyndt at tilpasse deres priser, så de bedre kan konkurrere med Norwegian og andre lavprisselskaber på ruter til USA. En række flyselskaber, herunder SAS, er således begyndt at tilbyde flybilletter til USA uden kuffert inkluderet, og det vil medvirke til at presse priserne yderligere. Jeg tror derfor, at vi i de kommende år vil se, at det bliver helt almindeligt at finde flybilletter til under kr. 2.000 t/r til både New York og Los Angeles, udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk, som udgiver Dansk Flyprisindex.

Følg selv udviklingen på Dansk Flyprisindex sin egen side HER

Læs flere nyheder om Dansk Flyprisindex HER 

Om Dansk Flyprisindex

Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.
Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel

Mormor och barnbarn på tåget (Bildkälla: SJ.se)

SJ släpper sommarens biljetter

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm