Sidste år satte flygtningestrømmen den græske ø på verdenskortet. I dag er strømmen stoppet, men den blev en katastrofe for øen, for den har skræmt turisterne, og øens store indtægtskilde er væk. Lesbos’ borgmester beder: Vil I hjælpe os – så kom! Og øens befolkning venter med åbne arme.

– Vi klarede situationen sidste år, da 500.000 flygtninge pludselig strømmede til vores ø. Og vi skal nok også klare det nu, hvor eftervirkningerne presser vores økonomi, siger Lesbos’ borgmester, Spyros Galinos.

Men han ser bekymret ud og det med god grund. For selv om lesboterne er et stolt folk og kendt for et stort sammenhold, er situationen på den græske ø alvorlig. I forvejen er økonomien i Grækenland i bund, men på Lesbos, hvor mindst en tredjedel af øens økonomi er baseret på turisme, er tilværelsen blevet endnu værre. Turisterne svigter øen.

Læs også: Kortfakta om Lesbos

Hvor charterflyene sidste år bragte 76.000 turister til øen, bliver tallet i heldigste fald omkring 20.000 i år. Og grækerne selv har med krisen ikke råd til at rejse på ferie i deres eget land.

– Vores turisme er faldet med 80 pct., oplyser Evangelos Myrsinias, præsident i Lesbos’ handelskammer.

Ingen er i tvivl om, at det er sidste års flygtningekrise, der er årsag. Selv om der i dag ikke er en eneste flygtning at se, har de europæiske rejsearrangører valgt Lesbos fra. I Danmark er det for eksempel kun Spies, som fastholder øen som rejsemål i sommer.

– Det bliver måske svært at sælge rejserne, for selv om situationen er helt anderledes i dag, husker folk sidste års billeder af flygtninge i både på øens strande. Men vi har i over tyve år haft et tæt samarbejde med hotelejerne på øen, og vi vil ikke svigte hverken dem eller Lesbos nu, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies.

Kirkelig velsignelse

Spies’ beslutning om ikke at følge de øvrige charterselskaber, er populær på øen. Der har været artikler om den i aviserne, og den betyder noget, for det ugentlige fly fra Danmark tegner sig for 25 pct. af sommerens charterturister.

Lesbos’ politikere og turisterhverv forsøger at få vendt verdens og dermed turisternes opfattelse af situationen på øen. Man inviterer medie celebrities på besøg, så der kan blive skrevet artikler om øen, og forskellige grupper af beboere på Lesbos deler her og nu billeder fra øen på de sociale medier, for eksempel på #BeautifuLesvos.

Man håber også, at pavens og ærkebiskoppen for den græsk-ortodokse kirkes besøg på øen for nogle uger siden, hvor de sammen velsignede Lesbos og takkede øens beboere for deres humanitære indsats, kan være med til at ændre udlændingenes opfattelse.

Danskere på Lesbos – klik for at se hele billedet 

Her og nu ser det imidlertid ikke lyst ud. Turistsæsonen burde være startet for længst, men liggestolene på strandene er tomme.

– Jeg har stadig kun en udenlandsk gæst, og det er en tysker, som har sit eget hus her, fortæller Christiane, som i 26 år har drevet sin taverna i Agios Isidoros ved Plomari på sydkysten, hvor der i øvrigt på intet tidspunkt har været flygtninge.

– Det er alvorligt. Vi skal nok få mad, for vi har også lidt landbrug, men hvordan skal vi betale vores regninger, når vi ikke har indtjening fra tavernaen. Jeg har for 5.000 euro liggende og vente allerede, siger hun og ryster på hovedet.

Økonomisk kollaps

På nordkysten, hvor langt de fleste turister holder til i byerne Anaxos, Petra og Molivos, og mange lever 100 pct. af turisme, er situationen endnu værre.

– Det er skræmmende at bo i et land, hvor ens nabo ikke har råd til lægehjælp, og andre ikke har råd til at købe mad – og der ingen offentlig hjælp er, siger danske Malene Limnaiou.

Hun har boet 17 år i Molivos, hvor hun har forretningen Botek med boligudstyr og børne- og dametøj af eget design.

– Som det er nu, burde jeg lukke forretningen. Jeg har underskud. Men jeg tror på fremtiden. Jeg skal tro på fremtiden, selv om vi føler os lidt svigtet her på Lesbos. Vi har i årevis hjulpet flygtninge, som er kommet til øen. Sidste år kom der så pludselig mange, mange flere, end vi kunne håndtere, og det tog alt for lang tid, inden vi fik hjælp til at kontrollere situationen. Nu har myndighederne systemet klar, også til at klare mange flygtninge hvis situationen skulle opstå igen. Men ingen har interesseret sig for, hvad det hele har betydet for øens beboere, og hvilken hjælp vi nu har behov for, siger hun og tilføjer:

– Hver eneste turist gør en forskel. For hver euro, de bruges i forretninger og restauranter, betyder indkomst og omsætning for hele øen.

Forkert billede

– Jeg har ikke set en eneste flygtning siden november. Jeg ved, at der kommer en båd i ny og næ. Flygtningene kommer med det samme til de lejre på øen, hvor de bor, mens deres asylansøgninger behandles. Men selv sidste sommer, hvor flygtningene var synlige i byen, var det fuldstændig sikkert og trygt at være både her og på resten af Lesbos. Derfor er det så svært for os at forstå det billede af en farlig flygtningeø, som medierne ude i verden bliver ved med at tegne af vores ø, siger Malene Limnaiou.

Sidste sommer, mens flygtningene strømmede til øen, hjalp både Spies og bureauets gæster.

– Vores gæster kunne frit tage ekstra bagage med, hvis de ville hjælpe flygtningene med tøj og andre fornødenheder. Det blev benyttet. Vi havde på den måde 20 tons nødhjælp med på vores fly. I dag er flygtningestrømmen stoppet, mens øens befolkning er efterladt i krise. Vi er ved at undersøge, hvordan Spies og vores gæster, hvis de vil hjælpe, bedst kan støtte, oplyser Jan Vendelbo.

På Lesbos modtages al hjælp med tak.

– Vi er taknemmelige for al den hjælp, vi fik under flygtningekrisen og også for, at man vil hjælpe nu. Men den allerbedste hjælp I kan give os, det er at komme hertil og nyde vores dejlig ø sammen med os, siger borgmester Spyros Galinos.