logo-white

Mallorca topper fra fire danske lufthavne

Danskerne kan ikke få nok af Mallorca. 60 år efter at Simon Spies sendte de første 26 danskere med tog til Barcelona og videre med færge til Mallorca, er “Kærlighedens ø” fortsat de rejselystnes foretrukne ferieø. I 2013 besøgte 195.527 danskere Mallorca — et tal der i 2014 voksede til ca. 208.351. I 2015 blev der registreret over 210.000 besøg.

Kombinationen af badeferie og shopping i Palma tiltaler gæster fra hele Europa. Nu forsøger myndighederne sig med en miljøafgift, der kun holdt et år, da den første gang blev indført i 2003. (bilde: spies.dk)
Kombinationen af badeferie og shopping i Palma tiltaler gæster fra hele Europa. Nu forsøger myndighederne sig med en miljøafgift, der kun holdt et år, da den første gang blev indført i 2003. (bilde: spies.dk)

– I denne sommer flyver vi fra fem danske lufthavne. Fra fire af dem er Mallorca det foretrukne rejsemål — kun Odense falder udenfor mønstret, idet vi ikke flyver fra Fyn til Mallorca. Hver sjette Mallorca-gæst rejser med os, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Myndighederne på Balearerne (bl.a. Mallorca, Ibiza, Formentera og Menorca) benytter den øjeblikkelige succes til pr. 1. juli at genindføre en miljøafgift, som kun holdt et år, da den blev præsenteret første gang i 2003.

– Det er hotellerne på øerne, der skal opkræve afgiften hos alle gæster over 16 år. Beløbet svinger fra 1,10 euro og 1,65 euro pr. dag til 2,20 euro pr. person — alt efter hotellets officielle klassificering. Jo bedre, jo dyrere. Bor man på hotellet i mere end otte nætter, halveres miljøafgiften i dagene efter. I gennemsnit vil afgiften beløbe sig til omkring 85 kr. pr. person for den første uge og 45 kr. pr. person for den anden uge — børn slipper, mener Torben Andersen.

Det er ikke kun Mallorca, der i sommer forsøger sig med en miljøafgift. Med virkning fra 1. juni skal hotellerne på Malta opkræve fra 50 cent til 5 euro pr. nat pr. gæst over 18 år. Myndighederne forventer i denne sommer en indtægt på seks millioner euro — penge, der skal anvendes til at forbedre Maltas turistprodukt.

  • Københavns Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Antalya, 3) Rhodos, 4) Kreta, 5) Gran Canaria
  • Billund Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Kreta, 3) Cypern, 4) Rhodos, 5) Antalya
  • Aalborg Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Kreta, 3) Antalya, 4) Gran Canaria, 5) Bulgarien
  • Odense Lufthavn: 1) Rhodos, 2) Bulgarien
  • Bornholms Lufthavn: 1) Mallorca, 2) Rhodos, 3) Gran Canaria, 4) Kreta, 5) Skiathos
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy