logo-white

Martin slog 5.632 jobansøgere og fik drømmejobbet

Eftersøgningen er forbi. Siden Star Tour i marts annoncerede stillingen som rejsende kaffe- og vintester har 5.633 danskere været igennem et rekordstort ansættelsesforløb. Det endelige valg faldt på 40-årige Martin Nordkvist, der til daglig arbejder som salgskonsulent i restaurationsbranchen og tidligere har været vinsælger i Føtex.

Martin Nordkvist (til højre) i jobsamtale med Star Tour (foto: star tour)

Martin Nordkvist fik torsdag 30. april overrakt en kontrakt på stillingen hos Star Tour og sagde ved den lejlighed:

– Det er helt vildt at være valgt ud blandt så mange mennesker, og det er jeg lidt rundt på gulvet over. Jeg glæder mig meget til at komme ud at rejse og få smagt på noget god kaffe og vin, men jeg skal ærligt talt lige vænne mig til tanken om, at jeg har fået jobbet, siger Martin Nordkvist.

Læs også: Star Tour søger kandidater til rejsende kaffe- og vintester

Fra Star Tours side forklarer pressechef Nikolai Johnsen, at det har været svært at vælge blandt så mange ansøgere, men at valget faldt på Martin Nordkvist som en kombination af hans arbejdsmæssige baggrund og hans personlighed:

– Vi har valgt Martin, fordi han blandt de mange tusinde kandidater var bedst til at fortælle levende om vin og kaffe. Han kombinerer amatørkokkens passion for madlavning og god vin med en sund portion viden om, hvad der gør en smagsoplevelse til noget særligt, siger Nikolai Johnsen.

Blandt de mange forskellige mad- og vinoplevelser venter besøg i det græske øhav, Tyrkiets solkyst og i den spanske varme i Middelhavet. Herfra vil den Martin Nordkvist skulle rapportere tilbage til 200.000 længselsfulde danskere, der følger med på Star Tours sociale medier som Facebook og Instagram.

Martin Nordkvist (til venstre) på prøvesmagning (foto: star tour)

Med sig får han en løn på 10.000 kr. per rejse, der formentlig skal være med til en ombygning af hans køkken i hjemmet i Frederikssund. Selvom stillingen er attraktiv, understreger Star Tour, at der vil være en del hårdt arbejde forbundet med stillingen, og at Martin Nordkvist blandt skal bruge sin tid på at tage på udflugter til vingårde og deltage i for eksempel ouzo-smagninger. Baggrunden for stillingen er de nyoprettede Taste-caféer hos Star Tours Blue Star-hoteller, hvortil rejsebureau har ledt efter en kaffe- og vintester for at sikre, at niveauet er i orden.

Den nyslåede indehaver af Danmarks Bedste Job skal desuden tilbringe tid i hotelkøkkenet sammen med chefkokken på de forskellige destinationer for at give sine input til kaffebarens menukort og madlavning.

I sidst samtalerunde var 11 udvalgte kandidater samlet hos MADcooperativet på Københavns Hovedbanegård til individuel samtale og 3 gruppeøvelser. Det var blandt andet her, at Martin Nordkvist viste sig som den mest egnede kandidat.

Uddrag af Martin Nordkvists CV

  • Bogudgivelser: “Vin & Mad og hvad der virker” (2014), Bandit (børnebog) (2009)
  • Vinakademiets sommelier-uddanelse (2010)
  • Salgskonsulent, HoReCa (2011- )
  • Vinfaglig samarbejdspartner for Karolines Køkken (2014)
  • Salgsleder Vin, Føtex (2008-2011)

Fakta om ansøgerfeltet

  • Gennemsnitsalder: 32 år
  • Ældste ansøger: 81 år
  • 108 bloggere
  • 1 præst
  • 74 H.C. Andersen-citater: “at rejse er at leve”
  • 1 tv-vært
  • 1 kommunalpolitiker
  • Samlet datamængde: 21,2 gigabyte
  • Samlet tid for gennemlæsning: 3 dage og 21 timer
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©medialife.be /visit flanders)

Naturskjønne opplevelser i Zwin-regionen

Birgitte Tautra Vegsund er ny destinasjonssjef for Basecamp Explorer på Svalbard (Foto: Basecamp Explorer Spitsbergen)

Ny destinasjonssjef for Basecamp Explorer Spitsbergen

(Bildekilde: Ticket)

Nordmenn velger bort sommerreisen til fordel for lavsesong

SAS - Boeing 737 - Nytt levery - Takeoff - Stavanger - Sola - april 2021

2.1 millioner fløy med SAS i april

(Fotokilde: MSC Cruises)

Sommercruise i Karibia med MSC Cruises