logo-white

Masser af handel under Ferie for Alle 2017

Den 20. udgave af Ferie for Alle sluttede søndag i MCH Messecenter Herning. Rekordmange udstillere har de seneste tre dage præsenteret ferier, udstyr, aktiviteter og masser af inspiration.

Tag 1.177 udstillere og 13 messehaller. Tilføj et kæmpe program af underholdning, tilbud samt konkurrencer og 59.143 besøgende. Det giver en inspirerende fond af ferier i hele verden – med andre ord: Ferie for Alle 2017.

Carlos Cebrian (©otoerres)

Søndag sluttede den 20. udgave af Skandinaviens største feriemesse i MCH Messecenter Herning. På messen kunne besøgende blandt andet møde samtlige store charterbureauer i Danmark. Heriblandt Spies, som beretter om en messe, der overgik alle forventninger:

– Det har som altid været en rigtig god messe for os. Vi har solgt cirka 1.000 rejser, og med en målsætning som lød på 700-800 rejser, må man sige, at messen er gået over al forventning. Det er vigtigt for os at møde kunderne og se dem i øjnene. Til daglig sælger vi 85 procent af rejserne online, og derfor er Ferie for Alle en utrolig vigtig, årlig messe for os, siger Carlos Cebrian, produktchef hos Spies.

Læs også: 20. udgave af Ferie for Alle åbnet med sand campingfest

Interessen har været enorm

Ikke kun de udenlandske charter-destinationer har oplevet stor popularitet på årets Ferie for Alle. I Danmarks-hallen har ferie under hjemlige himmelstrøg også vist sig yderst populære.

Destination Bornholm deltog med en 400 kvadratmeter stor stand, hvor besøgende kunne møde 17 virksomheder fra klippeøen.

– Interessen har været enorm. De af vores aktører, som har haft varer med, tager hjem med tømte lagre, mens overnatningsstederne har fået fyldt mange bookinger i kalenderen, fortæller temakoordinator Peter Juhl fra Destination Bornholm, som søndag var løbet tør for brochurer om klippeøens populære cykelferier.

– Vi har især slået et slag for de mange udendørs aktiviteter på Bornholm, og det må vi sige, de besøgende har taget godt imod, siger han.

Læs også: VisitAarhus og Rejseblokken.dk hædret på Ferie for Alle

Produktudvikling og salg på Ferie for Alle

Camping var officiel partner på Ferie for Alle 2017. (Foto: MCH/Lars Møller)

Den officielle partner på Ferie for Alle 2017 var camping. Morten Kjeldsen, CCO for Isabella Group og bestyrelsesmedlem i Campingbranchen, har været med til at planlægge partnerindsatsen og beskriver årets feriemesse som et vigtigt skridt i den rigtige retning for branchen.

– Campingbranchen sælger ikke bare vogne, udstyr og pladser. Vi sælger nærvær, vi sælger mobilitet, og vi sælger frihed. Statussen som partner på Ferie for Alle 2017 har været vigtig for at vise omverdenen det, siger Morten Kjeldsen, som fortsætter:

– På Ferie for Alle møder vi kunderne i øjenhøjde, og når vi hører deres ønsker til fremtiden, er det med til at hjælpe os i vores produktudvikling. Derfor er det meget vigtigt for os som branche at være til stede i Herning.

Den officielle partner på Ferie for Alle 2018 bliver Spanien.

Læs også: Ferie for Alle samler hele kloden under et tag

Taknemlighed hos messearrangør

Den store travlhed hos udstillerne vækker glæde hos projektchef Anders Ladefoged Mortensen fra MCH Messecenter Herning, som takker de 1.177 udstillere for opbakningen.

– Vi takker udstillerne for at brag af en messeindsats samt de mange besøgende, fordi de kom forbi. At gå rundt på en messe med tilfredse udstillere, glade besøgende og masser af handel, det er et privilegie. Forretning opstår, hvor mennesker mødes, og det gør de i den grad på Ferie for Alle, siger projektchefen.

Læs flere nyheder om Ferie for Alle HER 

Fakta:

Ferie for Alle er Skandinaviens største feriemesse og afholdes en gang om året i MCH Messecenter Herning. 59.143 besøgende lagde vejen forbi årets messe. Næste gang messen finder sted er fra 23. til 25. februar 2018. Officiel partner i 2018 er Spanien.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel