logo-white

Massiv vækst på regionale ruter skaber øget vestdansk turisme

Endnu en gang blev juni en rekord måned for Billund Lufthavn. 374.581 passagerer gik igennem terminalen, svarende til en vækst i forhold til sidste år på 7,6%. Fremgangen i juni var fordelt på alle typer passagerer og destinationer.

Icelandairs Boeing 757 ved gate i Billund Lufthavn (Billund Airport)

I juni blev den helt store vækstgenerator i Billund Lufthavn de regionale ruter. Hver tredje passagerer i lufthavnen benyttede en af de næsten 30 ruter der forbinder Billund direkte til bl.a. nordiske, britiske og centraleuropæiske storbyer.

Væksten skabes bl.a. af nye ruter og flere afgange til Wien, Kiev, Iasi, Manchester, Bergen, Stord og Edinburgh.

– I juni skabte lufthavnens regionale ruter 19% flere passagerer og dermed fortsatte den positive trend vi har set igennem foråret, siger adm. direktør Jan Hessellund, og fortsætter:

– Disse ruter skaber naturligvis unikke muligheder for jyder og fynboer for at opleve europæiske storbyer og samtidig gør de livet meget lettere når venner og familie skal besøges, men endnu vigtigere er det at ruterne også skaber øget turisme i Vestdanmark.”

Undersøgelser viser at 40% af lufthavnens passagerer der benytter hub- eller regionaleruter til Billund er udenlandske.

– De nye regionale ruter er bl.a. årsag til, at man på vestdanske overnatningssteder, attraktioner og butikker lige nu møder flere britiske, polske og østrigske turister, siger Jan Hessellund. 

De 10 ruter og netværksflyselskaber der forbinder Billund Lufthavn med de store europæiske trafikknudepunkter oplevede ligeledes kraftig vækst i juni. Mere kapacitet og flere afgange med LOT, Lufthansa, Air Baltic og Brussels Airlines sikrede over 9% vækst på disse ruter.

– De vestdanske virksomheder er globale og arbejder over hele kloden — når der er godt gang i samhandlen og produktionen, ser vi også vækst på lufthavnens hub-ruter, der sikrer adgang til over 540 destinationer verden over med kun et flyskifte, siger Jan Hessellund. 

Sommerferien er er ligeledes startet for mange i slutningen af juni, og antallet af passagerer der er startede deres ferie i Billund Lufthavn er ligeledes steget med cirka 2%.

– Her på dørtrinet til ferie- og højsæsonen er det dejligt at se at antallet af feriegæster stiger. Nye destinationer som Albanien og Karpathos i Grækenland samt generel vækst til Tunesien og Tyrkiet sikre denne vækst, siger Jan Hessellund.

5.851 tons gods blev håndteret af Cargo Center Billund. Juni endte med en tilbagegang på 4,0%. Der er dog glædeligt, at se vækst på den del af luftfragten der flyver i rute til og fra Billund Lufthavn, helt nøjagtig 10,7%.

Læs flere nyheder om Billund HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Norwegian Air Shuttle)

Selvbetjeningskioskene på flyplassene oppgraderes

(Fotokilder: fundaciomallorcaturisme.net/related.dk)

Kulturelle begivenheter på Mallorca

(Foto: Nordic Hotels & Resorts)

Wood Hotel Bodø åpner restaurant ATTME

Kollektivt påskebad i Varberg (Foto: Natalie Greppi)

Påske i Sverige: 10 tips til påskeferie på andre siden av grensa

Seokchon Lake Park med  Lotte World's Magic Island som ligger i hovedstaden Seouls Songpa District  (Foto: Korea Tourism Organization)

Koreas turistorganisation samarbetar med AVIAREPS i Italien och Sverige