Blandt de mange værker af Michelangelo, den italienske renæssances store geni, finder man en knap 130 cm høj skulptur. Værket forestiller Johannes Døberen som barn og er kendt under navnet San Juanito (på italiensk San Giovannino). Den er den eneste af Michelangelos skulpturer, som har hjemsted i Spanien, og den gemmer desuden på en spændende historie.

Den lille skulptur kan dateres tilbage til ca.1495/1496. Efter at have været i hænderne på flere forskellige ejermænd i Firenze skænkede hertugen af Firenze, Cosimo I de’ Medici, skulpturen til Francisco de los Cobos, kejser Karl 5.’s sekretær, som sendte den til sin spanske fødeby Úbeda. Her skulle den pryde det mausoleum, som han lod opbygge i Salvador de Úbeda-kapellet i Jaén. Skulpturen var udstillet i dette kapel fra det 16. århundrede frem til august 1936 under den spanske borgerkrig, hvor den blev brændt af og slået i småstykker.

I 1995 hyrede værkets nuværende ejer, Casa Ducal de Medinaceli-fonden, den berømte florentinske institution “Opificio delle Pietre Dure” til at stå for restaureringen af skulpturen på baggrund af de bevarede fragmenter.

I forbindelse med restaureringen, som har varet 19 år, har man anvendt de mest avancerede teknikker inden for rekonstruktion. Ud fra fotografier er skulpturen blevet delvist genopbygget af de originale marmorstykker. Resten, som udgør ca. 60 %, er genskabt ved hjælp af glasfiber og nylon. Dens indre skelet er en struktur bestående af rustfrit stål, der er sammenføjet med magneter. Som afslutning på processen er der anvendt en stærk laser til at fjerne de tilbageværende brandskader. Restauratorerne ønskede dog at bevare de ar, figuren pådrog sig efter den voldsomme behandling.

San Juanito-skulpturen udstilles midlertidigt på Prado-museet i Madrid frem til den 28. juni. Herefter vender den hjem til kapellet Sacra Capilla del Salvador de Úbeda, der også ejes af Casa Ducal de Medinaceli-fonden.

Takket være denne genopbygning kan Úbeda i Andalusien føje endnu en vigtig attraktion til byens lange liste over kulturelle seværdigheder og naturoplevelser. Blandt disse er det værd at fremhæve de store olivenlunde og området omkring Plaza Vazquez de Molina, der udgør et af de bedste eksempler på spansk byplanlægning fra renæssancen.

Úbeda og nabobyen Baeza blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 2003.

Første gang publiceret i april 2015