logo-white

Milia fra Aarhus blev passager nr. tre millioner i Billund

Onsdag den 14. december rundede Billund Lufthavn for første gang tre millioner passagerer på et år. Det blev fejret, da passager nummer tre millioner i aftes kom hjem fra en uges ferie på Gran Canaria. Passageren blev mødt med champagne, chokolade og blomster

To-årige Milia fra Aarhus blev Billund lufthavns passager nr. tre millioner i 2016. Her får hun gratulationer af lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen (til højre) (Billedekilde: Billund lufthavn)

Som et symbol på, at Billund Lufthavn har rundet tre millioner passagerer, blev den heldige rejsende — nummer tre millioner – onsdag aften overrasket, da hun sammen med sin familie vendte hjem fra Gran Canaria til champagne, chokolade og blomster. Det blev overrakt af Billund Lufthavns administrerende direktør, og der var både glæde og overraskelse at spore hos den heldige passager, som var to-årige Milia fra Aarhus. Med lys i øjnene åbnede hun pakkerne, der fulgte med æren. Hendes mor satte ord på oplevelsen:

– Det var en dejlig velkomst efter en skøn ferie. Det her var lidt overvældende at komme hjem til, og lidt vildt at Billund Lufthavn er blevet så stor en lufthavn, siger Lykke Skjerbæk, der er studerende fra Aarhus.

Læs også: Nesten 17 prosents økning i Billund Lufthavn

Fra én destination til over 90

Antallet af passagerer har været støt stigende igennem det sidste par år, men nu krydser lufthavnen den magiske grænse på tre millioner. Det er ikke kun på passagersiden, at Billund Lufthavn har været igennem en markant vækst. I dag har lufthavnen direkte forbindelser til over 90 destinationer.

– Flyselskaberne og charterbureauerne udvider hele tiden med nye destinationer, der giver vores passagerer flere og flere muligheder for at komme ud i verden. I år er det bl.a. blevet til nye ruter til London Heathrow og Helsinki, som giver et væld af muligheder til at nå resten af verden, fortæller administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen.

Som et led i fejringen af de tre millioner passagerer har Billund Lufthavn også igangsat en rejsemindekonkurrence om et rejsegavekort på 30.000 kr., hvor passagererne på Facebook opfordres til at dele rejseminder fra året 2016, hvis de har rejst igennem Billund Lufthavn.

Læs flere nyheder om Billund lufthavn HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen