logo-white

New York City byder gæster velkommen til vinteraktiviteter i storbyen

Seks millioner mennesker forventes at besøge New York i perioden mellem den amerikanske højtid, Thanksgiving, og nytår. Det har metropolen forberedt sig på med et hav af spændende vinteraktiviteter.

Winter Wonderland at Staten Island (nycgo.com)

NYC & Company, New Yorks officielle turistorganisation, ser frem til at byde besøgende velkommen til New York i den skønne tid mellem Thanksgiving, som finder sted i november, og nytår.

– New York er et særsyn i vintersæsonen. Det er en tid på året, hvor hoteller, attraktioner og butikker glitrer og glimter ekstra meget og giver de seks millioner besøgende en mindeværdig oplevelse, siger Fred Dixon, NYC & Company’s CEO.

Fra den berømte Thanksgiving-parade på Manhattan og juletræsceremonien på Rockefeller Center til fyrværkeri i Brooklyn, og ikke mindst, den uforglemmelige nytårsnedtælling på Times Square. Uanset hvilken af New Yorks fem bydele du befinder dig i, kan du glæde dig til at opleve nogle af de fantastiske højdepunkter, sæsonen har at byde på.

Manhattan:

Macy’s Thanksgiving-parade

Macy’s Thanksgiving Day Parade (Foto: Julienne Schaer/nycgo.com)

Det årlige optog, Macy’s Thanksgiving Day Parade, afholdes for 91. gang og byder på kæmpe heliumballoner, Broadway-kunstnere, marcherende bands fra hele landet og berømtheder, som sammen skyder vintersæsonen i gang den 23. november 2017.

Læs mere HER

Rockefeller Center juletræsceremoni

The Tree at Rockefeller Center (Fotograf: Will Steacy/nycgo.com)

Juletræsceremonien på Rockefeller Center, Rockefeller Center Christmas tree lighting ceremony, er et ikonisk symbol for juleferien i New York og finder sted den 29. november. Træet vil være tændt helt til den 7. januar 2018.

Læs mere HER

Bronx:


Holiday Train Show i New York Botanical Garden

For 26. gang finder det populære Holiday Train Show sted i New York Botanical Garden og er en flot udstilling af modeltog, der kører gennem et miniaturelandskab af over 150 ikoniske bygninger. I år er der fokus på Midtown Manhattan med nye versioner af Empire State Building, Chrysler Building, General Electric Building og St. Bartholomews Kirke. Det sker fra den 22. november 2017-15. januar 2018.

Læs mere HER

Workshop weekend i Wave Hill

Familier kan hygge sig med at lave deres helt egne kunsthåndværker til Holiday Workshop Weekend på Wave Hill den 9.-10. december lige fra julekranse til små skattekister og andre opbevaringsæsker.

Læs mere HER

Brooklyn:

‘Nøddeknækkeren’ i Brooklyn Ballet

Brooklyn Ballet’s forestilling ‘Nøddeknækkeren‘ er en version af det klassiske stykke og fusionerer ballet, hip hop og andre forskellige dansegenrer. Flere Nøddeknækker-karakterer og scener er nyfortolkede, så de repræsenterer Brooklyns kvarterer, blandt andet Old Dutch Brooklyn og Flatbush Avenue. Forestillingen kører den 7.-9., 11. og 13.-16. december.

Læs mere HER

Nytårsfyrværkeri i Prospect Park

Vintersæsonen rundes af i Brooklyn, når Prospect Park Alliance til nytår præsenterer det årlige fyrværkeri på Grand Army Plaza. De bedste steder at se det er langs Prospect Parks West Drive og mellem Grand Army Plaza og 9th Street.

Læs mere HER

Queens:

Honningkageby i New York Hall of Science

Gingerbread Lane (Honningkagebanen) i New York Hall of Science er åben mellem den 11. november 2017-14. januar 2018. Med sine mere end 1.000 håndlavede honningkagebygninger håber den velsmagende udstilling i år på sin femte titel i træk som ’Den Største Honningkageby’ af Guinness World Records.

Læs mere HER

‘Et Juleeventur’ i Queen’s Theatre

Traditionen tro vises forestillingen ’Et juleeventur’ på Queen’s Theatre. Hovedpersonen Scrooge og de tre juleånder kan opleves i Queens fra den 8.-12. december takket være Charles Dickens og Titan Theatre Company.

Læs mere HER

Staten Island:


Juleshow i St. George Theatre

En klassisk juletradition fortsætter med det 14. årlige St. George Theatre Christmas Show den 8.-10. december. Det historiske teater byder på to timers underholdning med over 100 skuespillere, levende orkester og scener lige fra Nordpolen til Staten Island.

Læs mere HER

Vintereventyr på Staten Island

Det eventyrlige vinterlandskab på Staten Island finder sted i Richmond County Bank Ballpark og byder på skøjteløb, forlystelser, spil, julemarked og meget mere. Hver aften er der lys- og musikshow, og voksne kan gå i Igloo Bar og nyde feriecocktails og liveunderholdning.

Læs mere HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker