logo-white

NorthSide og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon lancerer nyt samarbejde

De to store Aarhus-begivenheder er gået sammen om en ny pakkeløsning, der giver adgang til både musik, løb og lidt ekstra

Igen i år er der sammenfald mellem NorthSide og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon (BACH), der begge finder sted omkring 9.-11. juni 2017. Men arrangørerne mener, at man sagtens kan holde en god fest i Ådalen og løbe en tur gennem Aarhus med tusindvis af andre motionister samme weekend. Derfor lancerer de nu en fælles billetpakke, der tilgodeser dem, der gerne vil deltage i begge arrangementer.

NS/BACH-pakken indeholder følgende:

– En billet som både giver mulighed for at deltage i både BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 inklusive medalje, forplejningspose, gratis massage mm. og adgang til alle tre dage på NorthSide 2017

– En specialdesignet NorthSide / Aarhus Motion Newline t-shirt

– Der gives desuden en gratis NorthSide 2018 og Bestseller Aarhus City Halvmarathon 2018-billet til hurtigste mand og kvinde blandt køberne af denne pakke

De friske løbere får desuden en øl eller sodavand i Ådalen efter løbet.

John Fogde, NorthSide:

– Sammenfaldet mellem de to arrangementer sker ikke på grund af dårlig koordinering, men i stedet på grund af eksterne faktorer, som vi ikke kan kontrollere. Vi har modtaget en række henvendelser fra gæster, der er ærgerlige over sammenfaldet, og selvom det naturligvis ville have været mere belejligt, hvis to så populære events ikke lå samtidig, så har vi samarbejdet om at finde en positiv vinkel på situationen. Vi kan sagtens forstå kritikken og er enige i, at man sagtens kan fyre den af til koncerter og deltage i et motionsløb med alle sine venner samme weekend. Så for at vise, at vi både kan og vil samarbejde i Aarhus, lancerer vi nu denne attraktive billetpakke.

Thomas Glud, Aarhus Motion:

– Det er vigtigt for os at vise, at vi er på samme hold og vil gøre alt for at aarhusianerne får en god oplevelse. Vi er to selvstændige organisationer, men vi har en vigtig fælles interesse, nemlig at fastholde Aarhus som en fed eventby. Nu er vi i Aarhus first movers på et helt nyt koncept, der kombinerer musik og løb.

Jacob Halle, Løbeklubben RUNAAR:

– Jeg synes, det er et fedt tiltag. De to arrangementer er hver for sig nogle fede arrangementer, der rimer på fest og Aarhus — så hvorfor ikke gå efter at holde én kæmpefest? Hos RUNAAR laver vi ofte noget socialt efter et fedt løb, så det er helt oplagt at slutte dagen af med en kold øl på NorthSide.

En billetpakke til NorthSide 2017 og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 koster 1.960,- plus gebyr, og billetsalget starter fredag 24. februar kl. 10.00 via northside.dk.

Der vil være et stærkt begrænset antal billetpakker i salg.

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni, og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 løber af stablen søndag 11. juni med start i Rådhusparken.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart