Endnu en stor dansk personlighed kan nu ses på haleroret af en af Norwegians Boeing  787-9 Dreamliner. Denne gang er det den danske pianist og entertainer Victor Borge, der kommer til at spejde udover store dele af verden fra ti kilometers højde.

Den danske pianist og entertainer Victor Borge (1909-2000) pryder haleroret på Norwegians Dreamliner nr. 11. Borge var  den anden dansker, der kunne  sees på en af Norwegians Dreamlinere. På et andet fly kan man finde den verdenskendte forfatter og digter H.C. Andersen.

H.C. Andersen var den første danske halehælt på Norwegians Dreamlinere (Norwegian.dk)

– Vi er stolte over, at vi endnu en gang kan hylde en stor dansk personlighed på haleroret af en af vores nye 787 Dreamliner. Victor Borge var en fantastisk pianist og entertainer og var elsket i Danmark men også i USA, hvor han levede en stor del af sit liv. Norwegian flyver til hele otte amerikanske destinationer heriblandt New York, hvor Victor Borge havde stor succes med sit One-man-show. Vi er glade for, at Victor Borge nu får mulighed for at vende tilbage til sit andet hjem, hvor han høstede så stor succes”, siger Daniel Kirchhoff, informationschef i Norwegian i Danmark.

Daniel Kirchhoff (Norwegian.dk)

Læs også: H.C. Andersen hyldes på Norwegians nyeste 787 Dreamliner (april 2015)

– Familien er taknemmelig over, at Norwegian har valgt at hylde Victor Borge på denne måde. Han bragte meget glæde til sit publikum verden over og betragtes i Danmark og i hele Skandinavien som en glædens ambassadør. Denne hyldest vil være et minde til alle om de mange bidrag fra et af det 20. århundredes ikoner”, siger Victor Borges datter Janet.

Læs flere nyheder om Norwegians halehelter HER og HER

Victor Borge pryder halen på en af Norwegians Dreamlinere (DK/Norwegian.dk)

Norwegian har i dag otte 787-8 Dreamliner og tre af den større model 787-9 Dreamliner. Flyene opererer Norwegians ruter mellem Europa og USA og Caribien samt mellem Skandinavien og Thailand. Victor Borge-flyet (787-9) er seks meter længere end “lillesøsteren” og har 344 sæder, hvoraf 35 er i Premium og 309 i Economy. Inden for bare fire år vil Norwegian have mere end firedoblet sin nuværende langdistanceflåde til 42 787 Dreamliner, hvilket vil medføre, at selskabet kommer til at åbne mange nye ruter til kontinenter og destinationer fra København, som i dag er uservicerede.

Læs også: 

Kommentarer