logo-white

Norwegian fejrer tre millioner passagerer mellem København og London

Norwegian har netop rundet en milepæl med tre millioner passagerer på ruten mellem København og London-Gatwick. London er en af Norwegians mest populære ruter for både fritids- og forretningsrejsende, og flyselskabet tilbyder seks daglige afgange fra Københavns Lufthavn.

Norwegian er næst største operatør i Københavns lufthavn (©otoerres)

Norwegian har nået endnu en milepæl i Danmark. Tre millioner passagerer har nu fløjet på Norwegians rute mellem København og London, siden den åbnede i 2009. London-ruten var en af de allerførste fra basen i København, hvor Norwegian i dag har flyvninger til 60 destinationer verden over.

– Vi har nået endnu en milepæl, nu hvor hele tre millioner passagerer har fløjet på ruten mellem København og London. Begge landes hovedstæder er populære rejsemål for storbyelskere, og danskerne er også vilde med at besøge London i juleferien,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Vigtig rute for forretningsrejsende

Ruten er ikke kun populær for turister, der vil opleve København og Londons mange attraktioner. Begge hovedstæder har nemlig også mange forretningsrejsende, der benytter ruten hver eneste dag. Norwegian har oplevet en markant stigning i antallet af forretningsrejsende, hvor knap 30 procent flere virksomhedskunder vælger det norske flyselskab på London-ruten sammenlignet med sidste år.

– Ruten er en af vores vigtigste forretningsruter fra København, og vi har oplevet en stor stigning i antallet af forretningsrejsende i år. Vi kan mærke, at virksomhederne ønsker at rejse med et flyselskab, der tilbyder god komfort til en favorabel pris, og vi glæder os til at byde endnu flere forretningsrejsende velkommen om bord hos os i fremtiden,” siger Thomas Ramdahl.

Mere om ruten

Norwegian flyver i dag til 40 destinationer verden over fra London-Gatwick. Flere af de direkte flyvninger fra København til London korresponderer godt med langdistanceafgangene herfra, hvilket giver danske passagerer endnu flere rejsemuligheder. Norwegian har blandt andet lanceret nye langdistanceruter til Denver, Seattle, Chicago og Austin i USA samt Singapore og Argentina fra London-Gatwick i 2017.

Læs flere nyheder om Norwegian HER og om Københavns lufthavne HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen