logo-white

Norwegian genåbner indenrigsruten mellem København og Billund

Flyselskabet Norwegian genåbner indenrigsruten fra København til Billund Lufthavn med to ugentlige flyvninger. Ruten udvider Norwegians tilstedeværelse i det jyske, hvor selskabet allerede i dag er største operatør på ruten mellem København og Aalborg.

Norwegians Boeing 737-800 ved gate (Billund Airport)

Det blot et par måneder siden, at Norwegian annoncerede åbningen af otte nye ruter fra Billund Lufthavn til en stribe populære feriedestinationer.

Læs også: Norwegian åbner otte nye ruter i Billund Lufthavn (december 2018)

Med åbningen af en ny indenrigsrute bevæger Norwegian igen sig ind på den næststørste indenrigsrute i Danmark mellem København og Billund og gør det muligt at forbinde med Norwegians interkontinentale flyvninger til fx New York og Florida.

Læs også: Thomas blev Norwegianpassager nummer 750.000 i Billund (august 2017)

Med en afgang til Billund fredag aften og en afgang fra Billund til København mandag morgen er ruten ideel for familier, der vil på weekendtur til det jyske, hvor man blandt kan besøge LEGOLAND, Givskud Zoo og Lalandia.

Samtidig henvender ruten sig til dem, der pendler til København i hverdagene, men er bosat i Syddanmark. Endelig giver ruten rejsende fra Billund endnu bedre forbindelse til Norwegians mange spændende destinationer med mandagsafgang fra København.

– Vi er meget tilfredse med udvidelsen af programmet i Billund, og vi glæder os til at byde passagererne velkommen ombord på vores moderne og mere klimavenlige fly. Den nye rute gør det let at tage på weekend i Billund, der byder på mange attraktioner for hele familien, og samtidig henvender vi os til pendlere til København fra store dele af Jylland og Fyn, siger Thomas Ramdahl, Executive Vice President (EVP) Commercial Short Haul i Norwegian.

Mandagsflyvningen giver desuden mulighed for at forbinde til Norwegians oversøiske destinationer om mandagen, fx New York (kl.18.30) og Orlando i Florida (kl.16.55), ligesom det også vil være muligt at få forbindelse til flere af Norwegians europæiske destinationer.

En analyse foretaget af analysebureauet Menon Economics viste sidste år, at Norwegians rejsende til Region Syddanmark i 2017 skabte grundlag for 3.200 arbejdspladser og en værdiskabelse på mere end 1,2 milliarder kroner i regionen. Siden har Norwegian mere end fordoblet sin kapacitet til Billund Lufthavn.

Læs også: Norwegian-turister bidrager med 4,8 milliarder kroner til dansk økonomi (august 2018)

Afgangene er:

  • København CPH — Billund BLL fredage kl.23.00.
  • Billund BLL — København CPH mandage kl.06.55

Ruten flyves som en del af sommerprogrammet fra 1. april til 25. oktober. 
Priser fra 299 kroner per vej og billetter er lagt ud til salg på Norwegians hjemmesider

Læs også: Norwegian: Nye Barcelonaruter fra Billund, Stavanger og Trondheim (december 2014) – Danmark: — Norwegian vil fly Billund — New York” (april 2015)

Læs flere nyheder om Norwegian og Billund HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene