logo-white

Norwegians første flyvning mellem København og Boston

Torsdag eftermiddag lettede Norwegians 787 Dreamliner fra Københavns Lufthavn og vendte den røde snude mod Boston. Det er første gang nogensinde, at Norwegian flyver mellem de to byer.

Der var stor festivitas ved gate C33 i Københavns Lufthavn her til eftermiddag i forbindelse med Norwegians første flyvning til Boston. Inden afgang var der både forfriskninger til passagererne, taler og endelig blev den røde snor klippet, og ruten officielt erklæret åben.

– Norwegian er glade for at kunne byde passagerer velkommen om bord på vores nye rute til Boston. Langdistancerutenettet bliver stadig større, og vi tilbyder nu danske rejsende hele ni spændende destinationer fordelt på USA, Thailand og Caribien. Vi ser, at passagererne efterspørger kvalitetsflyvninger til lave priser, og det sørger vi for i vores topmoderne, mere miljøvenlige 787 Dreamliner. Sidste år blev vi af passagererne kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, så det er tydeligt at se, at vores produkt er værdsat blandt de rejsende”, siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Mange kombinationsmuligheder på den amerikanske østkyst

Med Boston-ruten tilføjer Norwegian sin fjerde destination på USA’s østkyst fra København. Da Norwegians enkeltbilletter gør det muligt at flyve til én destination og hjem fra en anden, kan passagerer i langt højere grad tilrettelægge og tilpasse rejsen efter ønske og behov i takt med udvidelsen flyselskabets allerede store langdistancenetværk.

Danske passagerer kan, foruden på den nye Boston-rute, også sætte sig godt tilrette i Norwegians fly og tage turen fra København direkte til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Orlando, Las Vegas, Puerto Rico, St. Croix og Bangkok.


Information om København-Boston

Norwegian flyver mellem København (CPH) og Boston (BOS) en gang ugentligt (torsdag) fra 12. maj 2016.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy