logo-white

Nu kan du komme på deluxe pakkerejse i Danmark – med fly

Lad dig forkæle på oplevelsesrige rejser med fly til Bornholm og til Sønderjylland. Hos rejsebureauet Best Travel mærker man også, at rejsemønstrene har ændret sig. Derfor har man nu lanceret rejser indenrigs med fly under fællesbetegnelsen Danmark Deluxe. På disse rejser er hoteller med høj standard, lokale råvarer og specialiteter i højsædet, ligesom erfarne rejseledere tager gæsterne med rundt til udvalgte seværdigheder i området.

Hammershus - Ruin - Bornholm - Danmark -Østersjøen
På Bornholm tager man på udflugter rundt på øen sammen med en erfaren rejseleder (billedekilde: besttravel.dk)

Best Travel har mere end 20 års erfaring i at arrangere klassiske rejser fyldt med indhold, og deres største destinationer er Italien, Spanien, Kroatien og Storbritannien.

– Fælles for alle vore rejser er, at vi altid har sørget for det hele fra start til slut. Og på samme måde lancerer vi nu også rejser i Danmark, udtaler direktør Rune Thomassen, som også forklarer at man for rejserne har valgt at sætte barren højt kvalitetsmæssigt.

Indkvarteringen sker derfor på de bedste hoteller i områderne man besøger og under opholdet på Bornholm, besøger man bl.a. Danmarks største vingård, smager kæmpetartelet i Ekkodalen og selvfølgelig friskrøget sild på Bornholms sidste røgeri i Hasle.

Kæmpetartelet - Ekkodalshuset - Bornholm
Smagsoplevelser på Bornholm – kæmpetartelet i Ekkodalshuset (billedekilde: besttravel.dk)

Og det er ikke den eneste forskel. For mens et stort antal rejsebureauer tilbyder rejser rundt i landet med bus, har Best Travel med deluxe-rejserne valgt at fokusere på mest mulig tid på rejsemålet. Det betyder, at man benytter de gode indenrigsforbindelser, som Danmark byder på.

– Mange fravælger sikkert rejsen til Bornholm på grund af den lange transporttid. Men da vi nu tilbyder rejser til Bornholm med fly – og oven i købet både fra København, Aalborg og Billund – er den smukke klippeø nu tilgængelig for alle med maksimalt 5 kvarters transporttid, fortæller Rune Thomassen.

Han beretter også, at turene til Sønderjylland, hvor man bor på det nye og ikoniske Steigenberger Alsik Hotel & Spa også foregår ganske hurtigt, da der flyves direkte til lufthavnen i Sønderborg. Foruden udflugterne i grænselandet skal vi her også forkæles af den berømte Masterchef kok Jesper Koch, med to udsøgte middage på hotellet.

Alsik Hotel - Sønderborg - Als - Sønderjylland - Danmark
I Sønderborg bor man på det nye og ikoniske Alsik Hotel hvor den berømte kok Jesper Koch byder på kulinariske oplevelser. (billedekilde: besttravel.dk)

Fakta om turene

Bornholm tilbydes med fly fra Aalborg, Billund og København. Indkvartering sker på Griffen Spa Hotel lige ned til kysten ved Rønne.

Sønderjylland tilbydes med fly fra København. Indkvartering sker på Steigenberger Alsik Hotel Hotel & Spa, og gæsterne skal nyde godt af måltiderne på hotellet som er tilberedte af den berømte kok, Jesper Koch og hans team. Herudover venter også det store sønderjyske kaffebord!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen