logo-white

Ny analyse: Motion øger lysten til sex

Spies fortsætter kampen mod den lave fødselsrate i Danmark. Midlet er at sende danskerne af sted på ferier, hvor motion er i højsædet. Hvert tredje danske par får nemlig mere lyst til at dyrke sex, efter de har givet sig i kast med en omgang træning ifølge en ny undersøgelse. Og så vil rejsebureauet samtidig tage landets gammelskrukke bedsteforældre med i alliancen om kampen om befolkningstallet.

Motionsfeberen har ramt det danske land. Hele 88 procent af danskere mellem 18 og 45 år, som er i et parforhold eller er gift, dyrker nemlig motion ifølge en ny undersøgelse, som Spies har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Samtidig viser undersøgelsen, at motion også har en helt særlig fordel udover at bidrage til at stresse af eller til at få mere energi i hverdagen. Godt hver tredje danske par siger nemlig også, at de får mere lyst til sex, efter de har dyrket motion. Spies lancerer derfor en ny kampagne for aktiv ferie, der skal hjælpe med at sætte flere børn i verden og samtidig glæde de mødre, som gerne vil være bedstemødre.

Klinisk sexolog: Idé med potentiale
Kampagnen markeres med en film, som præsenterer fordelene ved en aktiv ferie, hvor pulsen stiger i mere end en forstand. Motion er dermed en oplagt aktivitet for par, der gerne vil dyrke hinanden. Og det er der en helt naturlig forklaring på ifølge Birgit Dagmar Johansen, klinisk sexolog:

– Motion med din partner fremmer sexlysten, fordi hjernen udskiller endorfiner. Man sveder, får hjertebanken og åndenød. Det er symptomer, vi kender fra forelskelse og ophidselse. Tiltrækningskraften bliver altså stærkere hos de par, som er aktive sammen, og derudover øger motion blodtilførslen til kønsorganerne. Det er alt sammen noget, der fremmer seksualdriften og dermed chancerne for at undfange.

64 procent af de danskere i undersøgelsen, som dyrker motion i løbet af ugen, synes nemlig også selv, at de er mere attraktive, efter de har dyrket motion. Især sportsgrene som dans, f.eks. zumba, og crossfit giver selvtillid, hvor henholdsvis 78 procent og 76 procent føler sig væsentligt mere eller en smule mere attraktive.

Alliance med gammelskrukke mødre
Med den nye kampagne for aktiv ferie sætter Spies samtidig fokus på de mødre, som er blevet gammelskruk og higer efter et barnebarn. Knap hver tredje unge i den fødedygtige alder mellem 26 og 32 år, som er i et parforhold eller er gift, har nemlig i undersøgelsen sagt, at deres forældre har givet udtryk for, at de gerne vil have børnebørn:

– Sidste år lancerede vi kampagnen Do it for Denmark for at få fødselstallet i vejret. På trods af en lille stigning er vi langt fra i mål herhjemme. Nu allierer vi os derfor med de mødre, som gerne vil være bedstemødre, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies og uddyber:

– Vi giver nemlig de kommende bedsteforældre mulighed for at lave et forældrekøb til en aktiv ferie, der gerne skulle sætte gang i romantikken hos de unge og dermed øge chancerne for at få et barnebarn ni måneder efter feriens afslutning. Hvis de unge i den fødedygtige alder ikke vil sætte befolkningstallet i vejret for fædrelandets skyld, vil de måske gøre det for deres forældres.

Kampagnen er netop skudt i gang under sloganet Do it for Mom. Du kan se mere om kampagnen og muligheden for et forældrekøb på www.do-it-for-mom.dk.

Fakta om Do it for Denmark

Epinion har i februar 2015 gennemført en befolkningsundersøgelse for Spies om motions-, ferie- og sexvaner. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af et spørgeskema, som er blevet sendt ud som en e-survey, og der er indsamlet 2.068 interviews med danskere i alderen 18-45 år, som enten er i et parforhold eller gift.

Nøgleresultaterne er:

  • 88 procent dyrker motion.
  • 32 procent angiver, at fysisk aktivitet giver dem mere lyst til sex.
    Top tre fordelt på hvilken sportsgren, de dyrker:o Boksetræning med 57 procent
    o Crossfit med 46 procent
    o Yoga/pilates med 43 procent

 

  • 64 procent føler sig væsentligt mere eller en smule mere attraktiv, efter de har dyrket motion.
    Top tre fordelt på sportsgrene:1. Dans med 78 procent
    2. Crossfit og boksetræning med 76 procent
    3. Træning i et center med 74 procent
  • 65 procent af danskere tror, at motion øger fertiliteten.

 

I 2014 gennemførte Epinion en befolkningsundersøgelse på vegne af Spies om ferieformer og sex. Den viste blandt andet, at danskerne har 51 procent mere sex på en solferie end på en almindelig hverdagsuge.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen