logo-white

Ny undersøgelse: Flyrejsetendenser i 2015

En halvårsanalyse af global flyrejsedata og et kig på, hvad det sidste halve år har budt på

Introduktion

Rejsebranchen producerer enorme mængder data. Alene hos Expedia Inc. behandles det over 1400 terabytes hvert år. Det svarer til svimlende 6,7 milliarder bøger på 200 sider. Derudover har Expedia`s  partnere hos Airlines Reporting Corporation (ARC) information om mere end 9 milliarder passagerfly, hvilket giver et detaljeret overblik over flyrejseindustrien.

Det kan være noget af en udfordring at skabe et overblik ud fra alle disse data, men ved hjælp af en videnskabelig tilgang og  viden om rejser, arbejdes det konstant på at analysere datamængderne og gøre dem mere tilgængelige og brugbare for rejsende, så de føler sig klædt på til at gå på nettet, booke og rejse ud i verden. Målet i sidste ende er at hjælpe rejsende, så de føler, at de har de oplysninger, de skal bruge, for at beslutte, hvor de skal rejse hen, og hvor de kan bestille turen.

I slutningen af sidste år offentliggjorde Expedia en større rapport ved navn Preparing for Takeoff: Air Travel Trends 2015. Sidste måned foretog man endnu en undersøgelse af industriens data og tendenser i Nordamerika, Europa og Asien, der dækkede over det første halvår af 2015. I den nye undersøgelsen har Expedia set på, hvordan den globale flytrafik har set ud indtil videre i år. Nogle af de tidligere analyser er også opdateret  baseret på de nyeste data for den resterende del af året. Nogle af disse data vedrører rejser, som er blevet bestilt og foretaget allerede, andre data vedrører ture booket i juni, juli og august[1].

Overordnet set viser rapporten flere vigtige tendenser:

  • 1.Expedia forudser, at flypriser vil fortsætte med at falde i 2015, og at de gennemsnitlige priser for de foretrukne destinationer i Asien, Europa, Latinamerika og Nordamerika vil falde med 4-6 procent i forhold til året før.
  • 2.Billetpriser for første halvår af 2015 er faldet med omkring to procent i gennemsnit for Europa og Nordamerika, mens rejsende i Asien-regionen har oplevet et prisfald på syv procent på deres flyrejser.
  • 3.Besparelserne på pakkerejser i første halvdel af 2015 er større, end da Expedia offentliggjorde sin undersøgelse i december 2014. Ved at booke en flybillet samtidig med, at man booker hotel eller en bil, kan man spare op til 648 USD.
  • 4.Baseret på data på, hvor lang tid rejsende vælger at blive i destinationer i Asien, Europa og Nordamerika, kan man se, at rejsende i stigende grad vælger at bruge længere tid væk hjemmefra.

Denne rapport præsenterer Expedias analyse af data fra ARC med hjælp fra andre kilder i industrien, såsom IATA (International Air Transport Association), Diio Mi og ATPCO (Airline Tariff Publishing Company). Vi er glade for vores fortsat gode samarbejde med disse partnere, og vi er endnu gladere for at være i stand til at dele tal og analyser med offentligheden.

Prisen passer

Hvis man  har lært én ting om sine kunder i årenes løb, er det, at de fleste rejsende lægger stor vægt på billetpriser, når de planlægger en rejse. I  tidligere rapporter tog Expedia højde for eksterne faktorer som økonomisk vækst og stigende priser på brændstof. De vurderede, at prisen på de fleste flybilletter til nogle af de mest populære destinationer rundt om i verden ville falde en smule i første halvår af 2015. Dette gælder både Europa og Nordamerika. Expedia forudsagde også stagnerende eller let forhøjede priser på flybilletter til Asien.

Overordnet set holdt Expedias prognoser vand. Med prisjusteringer for valutakurser faldt priserne på flybilletter med omkring to procent i gennemsnit i Nordamerika og Europa. Nogle byer har vist sig at afvige fra forudsigelserne. Se et overblik over udviklingen i gennemsnitlig billetpris (ATP, average ticket price) her:

2015 2015
Destination Faktisk ATP-ændring i forhold til sidste år Tidligere ATP-prognose i forhold til sidste år
San Diego +1 % -5 %
København +9 % -2 %
Tokyo -8 % +3 %

For at finde specifikke priser for den resterende del af 2015, har Expedia dykket ned i sine  data[2] for at finde nogle af de største forventede prisfald på flybilletter på tværs af en række af foretrukne destinationer. Her er Expedìa`s  top 10 “rejsemuligheder”, som kan hjælpe rejselystne sjæle til at finde de bedste tilbud.

Placering Rejser fra Destination ATP-prognose for 2015 i forhold til sidste år
1 Malaysia Australien -22 %
2 Italien Portugal -22 %
3 Brasilien USA -17 %
4 Spanien Thailand -17 %
5 Tyskland Portugal -16 %
6 Japan Frankrig -16 %
7 USA Dubai -15 %
8 Mexico Frankrig -11 %
9 Malaysia Thailand -10 %
10 Sverige Spanien -7 %

Store summer at spare på pakkerejser

For Expedia  betyder “pakkerejser”, at flybilletter kombineres med hotelværelser, udlejningsbiler og andre rejsemuligheder. På samme måde, som man kan kombinere internet- og telefonabonnement eller indbo- og bilforsikringer for at spare penge, kan man spare en masse ved at købe fly, hotel og eventuelt en udlejningsbil i et hug. At booke flere elementer på én gang giver leverandørerne større fleksibilitet med hensyn til priser, og det betyder massive besparelser til rejsende.

Efter at have gennemgået data om pakker booket fra juni til september 2015 skønnede vi, at rejsende kan spare op til 648 USD for alle destinationer ved at kombinere købet af flybillet med bil eller hotel.

Pakkebesparelser alt efter destinationen

For nogle destinationer kan besparelser på pakkerejser bliver endnu større i 2015. I  rapporten  fra december 2014 har Expedia  listet en række foretrukne byer i verden, hvor rejsende kan gå store besparelser i møde. Når man sammenligner tallene igen i midten af 2015 blev man glade for at se, at der stadig er et gode tilbud på disse byer:

Destination Procentuel besparelse Mulig besparelse
London 30% $ 1424
Maui (Hawaii) 22% $ 1087
Paris 24 % $ 1058
Riviera Maya, Playa del Carmen og Tulum (Mexico) 22% $ 1013
PuntaCana (Dominikanske Republik) 23% $ 980
Cancun og Isla Mujeres (Mexico) 22% $ 916
Los Cabos (Mexico) 24% $ 909
Oahu (Hawaii) 19% $ 721
San Diego 23% $ 500
San Juan (Puerto Rico) 18% $ 484
New York 19% $ 452
Miami 18% $ 421
Orlando (Florida) 20% $ 408
San Francisco 19% $ 400
New Orleans 18% $ 337
Las Vegas 22% $ 313
Los Angeles 16% $ 262
Chicago 17% $ 232

Det er værd at bemærke, at der endda er endnu bedre tilbud på seks byer på den nuværende liste, end da Expedia offentliggjorde sin første tendensrapport. Disse byer er: Las Vegas; Punta Cana, Den Dominikanske Republik; San Juan, Puerto Rico; San Francisco; New Orleans og Paris.

Punta Cana har endda oversteget prognoserne for 2014 ved at tilbyde besparelser på op til 23 procent, omkring 200 USD mere end de data, der blev trukket for kun seks måneder siden.

I denne rapport har Expedia også udvidet sin horisont ud over den liste, der blev offentliggjort i december 2014, og fundet nogle rigtig gode tilbud til rejsende fra Asien og Europa. Her er en oversigt over nogle af de bedste tilbud, de fandt.

Afgang fra Asien Procentuel besparelse Mulig besparelse
Oahu (Hawaii) 14% ¥ 68.398
Seoul 12% ¥ 16.388
Taipei (Taiwan) 23% ¥ 40.934
Bangkok 9% ¥ 16.722
Guam 14% ¥ 42.272
Afgang fra Europa Procentuel besparelse Mulig besparelse
New York 51% 18.286 DKK
Paris 21% 1.916 DKK
Rom 14% 1.775 DKK
Barcelona 11% 1.089 DKK
Amsterdam 11% 948 DKK

Fremadrettet forventer Expedia, at antallet af pakkekøb vil stige – især fordi pakkemulighederne bliver flere. Hos Expedia har vi for nylig tilføjet aktiviteter i vores rejsepakker i udvalgte markeder (såsom Paris, San Francisco og Dubai). I nogle markeder er der nu pakketilbud på billeje og aktiviteter i Expedias app til smartphones og tablets. Det betyder, at rejsende kan bestille en pakke, der inkluderer disse elementer, direkte fra deres mobile enheder.

Besøgslængde og valutakurser

En af de centrale værdier, der ofte anvendes i rejsebranchen for at analysere rejseadfærd, er længden af opholdet (LOS). Disse tal viser, hvor lang tid rejsende bliver på et bestemt sted, og de anvendes ofte i tilfælde af hoteller. Men da denne rapport handler om flyrejsedata, undersøgte vi ARC’s globale tal for juni, juli og august 2012-2015 for at se, hvad vi kunne udlede med hensyn til varigheden af flybilletten i disse perioder.

Rejsende fra Nordamerika

Ifølge de tre adspurgte i denne rapports områder (Nordamerika, Europa og Asien) viste det sig, at Nordamerikanerne tager de korteste ophold alle. Tallene kan fortolkes på flere forskellige måder, men vi mener, at de viser, at mange amerikanere foretager mange kortere indenrigsflyrejser.

Expedia`s halvårsanalyse viser også, hvordan de længste ture skifter fra måned til måned. I løbet af juni og juli er de længste rejser fra Nordamerika til Asien. I august er den længste LOS fra Asien til Europa. Disse tendenser har været relativt stabile fra 2012-2015 for rejsende fra Asien og rejsende til Europa, selv om tallene for august 2015 synes at vise, at destinationen i stedet bliver til Nordamerika.

Endvidere ved vi, at udgående rejser fra Kina er hastigt stigende. Vi ved også, at den kinesiske Yuan bliver stærkere over for den amerikanske dollar. Vi forventer, at begge disse faktorer vil føre til flere kinesiske besøgende i USA.

Desuden påvirker vekselkurserne besøgslængden:

  • Data fra vores seneste undersøgelse viser, at nordamerikanerne bliver længere i Europa — sikkert pga. den stærke amerikanske dollar. LOS-rejser i økonomiklassen[3] fra Nordamerika til Europa vil stige med seks procent i august 2015 i forhold med august 2014.
  • Selvom den kinesiske Yuan bliver stærkere, viser vores data, at rejsende, der kommer fra Nordamerika og rejser til Asien-Pacific regionen, kan drage fordel af den amerikanske dollars styrke i forhold til australske dollars og japanske yen. Samlet set er LOS for august 2015 steget med 23 procent siden sidste år. I år varer den gennemsnitlige tur omkring 25 dage, mens den sidste år varede 20 dage.

Rejsende fra Europa

Den største billetmængde ser vi blandt europæere, der rejser i Europa, og det gælder for både premium- [1] og økonomiklassen. Expedia`s  foreløbige analyse af ARC’s data indikerer en lignende væksttendens for rejsende fra Europa på vej til Asien. Billetmængderne for rejsende på økonomiklasse og premium til og fra Asien steg med 4 til 11 procent mellem januar og april 2014 og januar til april 2015. Dette er en hurtigere vækst end andre langdistancetunge regioner som Nordamerika.

Selvom priserne på økonomiklasse i Europa har været forholdsvis uændrede i forhold til sidste sommer, får rejsende mere værdi for pengene ved at forlænge deres ophold. For rejsende i premiumklassen fra Europa og på vej til Asien og Stillehavsområdet, er august den rigtige måned at rejse i, fordi de gennemsnitlige billetpriser er faldet med 9 procent fra sidste år til i år. Dette skyldes, at rejsende i juni og juli, som rejser i premiumklassen, reducerer varigheden af deres ophold, og i stedet udvider deres ophold med op til 6 procent i august. Det samme mønster ses for passagerer, der rejser i premiumklassen til Nordamerika i august, hvor opholdet er ved at være 10 procent højere i august 2015, end den var i august 2014[4].

Rejsende fra Asien

Når vi kigger på rejselængden (RL) for rejsende fra Asien, ser vi en klar tendens: De, der rejser fra Asien, tager på betydeligt kortere rejser til Europa denne sommer. Som vi kan se nedenfor, faldt LOS både i premium- og økonomiklassen.

RL-ændringer i 2015 i forhold til det foregående år RL-ændringer i 2015 i forhold til det foregående år
Premium Økonomi
Juni -14 % -13 %
Juli -14 % -9 %
August -9 % -6 %

Som nævnt ovenfor er en mulig årsag til denne tendens, at den kinesiske Yuan bliver stærkere over for den amerikanske dollar. Det betyder, at rejsende fra Asien (Kina, mere specifikt) måske ønsker at drage fordel af den gunstige valutakurs og i stedet rejser til Nordamerika. Og som support til Expedia`s teori: LOS på rejser fra Asien til Nordamerika viser gradvise stigninger generelt, toppede ved 12 og 14 procent stiger, når man sammenligner august 2014 med august 2015 på hhv. premium- og økonomirejser.

Generelle tendenser

Det gennemsnitlige rejselænge for juni, juli og august i Asien, Europa og Nordamerika er stabil eller er faldet fra 2014 til 2015. Man kan fortolke disse data til at indikere, at rejsende tager kortere ture inden for deres hjemmemarkeder. Expedia tror på, at disse statistikker peger på, at verden er ved at blive et mere globalt sted, hvor rejsende vælger at tilbringe længere dele af deres dyrebare ferietid længere væk fra hjemmet.

Konklusion

Vi er nået halvvejs ind i 2015, og en analyse af luftrejsebranchens data indikerer, at næste halvdel året bliver et storartet år til at udforske verden gennem rejser. Som et resultat af sin dataindsamling og undersøgelser, forventer Expedia, at priserne vil fortsætte med at falde, og at rejsende kan fortsætte med at spare rigtig mange penge ved at samle indkøb af flybilletter med hotel og/eller en udlejebil. Vi har oplevet et prisfald, som var noget større end forventet, og derfor formoder det, at rejsende inden for det næste halvår kommer til at booke kortere ture i deres hjemmemarkeder. De vil desuden udnytte valutakurser for at spare penge og blive væk i længere tid – og længere væk fra hjemmet. Luftrejsebranchen tilbyder i dag et hav af muligheder, som rejsende drager fuld fordel af. Hos Expedia er man glade for at hjælpe rejsende med at navigere i de enorme datamængder og finde de rejser, der passer deres personlige behov og ønsker.

[1] Oplysningerne på den gennemsnitlige billetpris (ATP), som ARC (Airlines Reporting Corporation) har givet, er baseret på forskellene i juni, juli og august 2015 i forhold til samme periode i 2014. Diio Mi har givet oplysninger om den kapacitet, baseret på ændringer mellem juni til september 2015 i forhold med samme periode sidste år.

2 Disse prognoser er baseret på data om udbud og efterspørgsel fra ARC og Diio Mi.

[3] I denne rapport indbefatter “økonomi” alle turistklasser, herunder Premium Economy.

[4] Oplysningerne på den gennemsnitlige billetpris (ATP), som ARC (Airlines Reporting Corporation) har givet, er baseret på forskellene i juni, juli og august 2015 i forhold til samme periode i 2014. Diio Mi har i forhold med samme periode sidste år. givet oplysninger om den kapacitet, baseret på ændringer mellem juni og september 2015.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen

(Bildekilde: Amadeus)

Bærekraftig drivstoff – hvilken rolle spiller det for avkarboniseringen av luftfarten?

Seks  av ti båtskader i fjor var havarier. Nå starter en ny båtsesong (Fotokilde: Frende forsikring)

Påsken er sesongstart på sjøen: Båtskader for 660 millioner i fjor