I 2024 kan du overnatte hos Zleep Hotels i den tjekkiske hovedstad Prag, når Zleep Hotel Prague slår dørene op. Hotellet får beliggenhed i byudviklingsprojektet Waltrovka i den sydvestlige del af byen, hvor der i samme ombæring også anlægges en international skole, kontorer, boliger, detailforretninger og grønne områder. Hotellet får 166 værelser, lounge med bar og reception – naturligvis i et skandinavisk design.

Zleep Hotel Prague - Praha - Tsjekkia - Deutsche Hospitality
Zleep Hotel Prague åbnes i 2024 (Foto: ©Atelier M1 architekti s.r.o/Zeep Hotels)

– Prag er en populær rejsedestination, som flere og flere får øjnene op for, så det glæder mig, at Deutsche Hospitality har fået det spændende hotelprojekt i hus, fortæller CEO i Zleep Hotels Peter Haaber.

En global ekspansion

Zleep Hotels og kædens tyske medejer, Deutsche Hospitality, har allerede offentliggjort flere europæiske hotelprojekter herunder ​Zleep Hotel Madrid Airport og nyligst ​Zleep Hotel Frankfurt Airport. Det kommende Zleep hotel i Prag, der bliver kædens første hotel i Østeuropa, udgør endnu en vigtig milepæl i planerne om en global ekspansion.

– Den nye lokation komplimenterer vores hotelportefølje helt perfekt. Flere og flere turister drager mod den tjekkiske hovedstad, og derfor er der brug for Zleep Hotels’ gode priser og bekvemmelige hotelkoncept. Hotellets gode beliggenhed vil både kunne tiltrække turister og erhvervsrejsende, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.

I området er der desuden gode transportmuligheder med forbindelser til både den gamle bydel og lufthavnen. Det er ejendomsinvestoren Penta Real Estate, der er del af Penta Investments Group, som står bag projektet:

Vi er glade for, at udviklingen af Waltrovka nu er sikret et Zleep hotel. Zleep er et dynamisk og innovativt brand, og vi glæder os til at arbejde sammen med en stor spiller som Deutsche Hospitality i udviklingen af projektet, fortæller David Musil, Residential and Hospitality Director i Penta Real Estate.

Læs flere nyheder om Zleep Hotels HER

Kommentarer