Radisson Collection Royal Hotel i København slår efter en midlertidig lukning dørene op for gæster 19. juni. Det sker med et spritnyt regelsæt for renlighed og hygiejne, som sikrer højest mulig sikkerhed for gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Renovert gjesterom - Radisson Collection Royal Hotel - København
Et af gæsterummene i Radisson Collection Royal, København (Foto: Rickard L. Eriksson)

Med implementeringen af Radisson Hotels Safety Protocol, udviklet i samarbejde med verdens førende kontrol-, verifikations-, test- og certificeringsfirma SGS, sætter Radisson Hotel Group nye standarder for renlighed, hygiejne og desinfektionsprocedurer.

– Vores gæsters tryghed og sikkerhed er det, der ligger os allermest på sinde, og derfor har vi føjet en række procedurer til vores i forvejen omfattende retningslinjer for rengøring og desinfektion. Vi glæder os fantastisk meget til igen at byde gæster velkommen, siger Jens Brandin, nytiltrådt General Manager på Radisson Collection Royal Hotel, København.

Det legendariske hotel har modtaget et væld af anerkendelser og priser efter en omfattende renovering for 2 år siden. En renovering, der er gennemført med respekt for hotellets unikke status som dansk designikon.

Jens Brandin - hotelldirektør - Radisson Hotel Group
Jens Brandin (Foto: Lisa Löwenborg)

– Vi har set meget frem til åbningen af hotellet, der har en fuldstændig betagende udsigt ud over København. Hele byen ligger for dine fødder, og du kan inden for få minutter nå Rådhuspladsen, Tivoli, Strøget, shopping og et væld af restauranter, siger Jens Brandin.

Radisson Collection Royal Hotel, København  blev  i forlængelse af  renoveringen en del af det nylancerede Radisson Collection brand. Her har Radisson Hotel Group samlet en række af dets mest luksuriøse og unikke hoteller verden over.

Læs mere om Radisson Collection Royal Hotel, København HER  

Læs mere om Radisson Hotels Safety Protocol HER

Flere relaterede nyheder findes HER, HER og HER

Lobby - Radisson Collection Royal Hotel - København
Lobbyen i Radisson Collection Royal, København (Foto: Rickard L. Eriksson)

Kommentarer