logo-white

Rejs med Scandlines til Tyskland og kom i julestemning

Giver det mørke efterår lyst til varme og lys, kan et besøg på et af de mange julemarkeder hjælpe på julestemningen hos både store og små. Tyskland er kendt for sine julemarkeder med store mængder mad, varme drikke, godt håndværk og delikatesser. Med Scandlines’ nye hybridfærge, M/F Berlin, eller 45 minutters sejlads via Rødby-Puttgarden, er et ægte tysk julemarked ikke langt væk.

ROSTOCK — Julen er kun en færgetur væk

Julemarkedet i det historiske centrum i Rostock er det største julemarked i det nordlige Tyskland med over en million besøgende. Her er der noget for enhver smag — blandt andet 30 forskellige attraktioner og et eventyrslot for de mindste. Markedet er åbent alle ugens dage og er perfekt at besøge på en dagstur eller en weekendrejse.

I en anden del af Rostock findes ’gourmet-promenaden’ – et 3,2 kilometer langt marked omkranset af 95 forskellige gastronomiske stande. Boderne kommer fra Sverige, Finland, Polen, England og Holland og byder på delikatesser som nybagt kringle, æblesnaps eller gløgg.

På området uden for Kloster zum Heiligen Kreuz ligger et historisk marked med inspiration fra middelalderen. I en atmosfære af middelalderlig musik og i lyset fra de levende bål står snedkere, smykkesmede, lysstøberier, bagere og krukkemagere og spreder liv og hylder traditioner fra middelalderen. Besøgende kan få historier fra dengang, se spektakulære ildshows, bueskytteskydning og lære at kaste med økse.

Rostocker Weihnachtsmarkt

  • 21. november — 22. december.

Læs mere HER

SCHWERIN — Stjernen i Nord lyser op i mørket

Julemarkedet i Schwerin, hovedstaden i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, går under navnet “Stjernen i Nord”. Her er der fokus på tradition, kultur og fremfor alt lys. Det gamle torv er omgivet af 20 meter høje grantræer, som er beklædt med tusindvis af julelys. Blandt boderne midt på torvet står den store scene, som byder på forskellige former for underholdning og en stor skøjtebane.

Ved siden af på ’Slagtermarkedet’ er der hovedsageligt fokus på kunsthåndværk og aktiviteter for børn. Markedet her er opvarmet af lejrbål.

Schweriner Weihnachtsmarkt

  • 21. november — 30. december (lukket torsdage samt 24. — 25. december).

Læs mere HER

HAMBORG — Julehygge i storbyen

Rejser man via den korte rute Rødby-Puttgarden, er der kun et par timers kørsel til jul i storbyen Hamborg. Byen er kendt for sin smukke udsmykning med masser af lys og mange julemarkeder. Det måske mest kendte er julemarkedet foran det historiske rådhus. Her er der 80 forskellige boder med alt godt fra lækre kager til smykker og andre gaveideer. Hver dag kl. 16.00, 18.00 og 20.00 kommer der endda en kendt herre med navnet ’Julemanden’ forbi.

Weihnachtsmarkt auf dem Rathausmarkt

21. november — 23. december. Der er åbent hver dag fra kl. 11.00 — 21.00 og lørdag og søndag til kl. 22.00.

Se mere HER 

Få mere inspiration til din decemberrejse til Tyskland HER

Læs flere nyheder om julemarkeder HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen