logo-white

Rejsebranchen: Vi er meget glade for hjælpepakken og den reviderede lov, men der er stadig plads til forbedringer

Det har været en god uge i rejsebranchen. Tirsdag indgik et stort politisk flertal en aftale om en hjælpepakke til rejsebranchen og i går vedtog Folketinget det fremsatte lovforslag. Pakken indeholder blandt andet et statstilskud på 600 mio. kr. samt 125 mio. kr. til at styrke Rejsegarantifonden.

Både Rejsearrangører i Danmark (RiD) og Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) mener, at det har været en god uge for rejsebranchen, men der er stadig plads til forbedringer.

– Hjælpepakken vil forhåbentlig bidrage til, at flest mulige rejsebureauer kommer igennem denne udfordrende tid, branchen befinder sig i, og som vi reelt ikke ved, hvornår slutter. Vi har heller ingen ide om, hvor dybe spor krisen kommer til at sætte, siger Henrik Specht, direktør i RiD, og fortsætter:

– I aftalen bliver det nævnt, at en såkaldt voucherordning kunne være en mulig løsning på nogle af de likviditetsproblemer, rejsebranchen står med. Forstået på den måde, at rejsebureauet kan vælge, om det vil refundere kontant eller udstede en voucher (tilgodebevis) til kunderne”.

Rejsebureauerne i Danmark har benyttet vouchers i de tilfælde, kunden har accepteret en voucher i stedet for kontant kompensation for den annullerede pakkerejse. Forleden meddelte EU-Kommissionen så, at vouchers fremover bør være frivilligt for de rejsende.

– Det finder vi overraskende og beklageligt, selvom vouchers ikke nødvendigvis er branchens førstevalg. Men vi er nødt til at se i øjnene, at dele af branchen kan komme i den situation, at den ikke har tilstrækkelig likviditet til at kunne tilbagebetale til kunderne, siger Lars Thykier, adm. direktør i DRF.

Derfor får branchen også i fremtiden brug for andet og mere end flere lån. Der er grænser for, hvor megen gæld branchen kan bære.

RiD og DRF mener derfor, at Regeringens og aftalepartiernes forslag til vouchers indeholder en god forbrugerbeskyttelse. Kunderne har ifølge forslaget ret til at få udbetalt rejsens værdi efter 12 måneder, og skulle det udstedende bureau gå konkurs, vil Rejsegarantifonden refundere kundernes vouchers.

RiD og DRF tror, at mange kunder vil have forståelse for, at den ekstraordinære situation, branchen står i, nødvendiggør ekstraordinære løsninger. I sidste ende er det i alles interesse, at flest mulige rejsebureauer kan komme igennem krisen, således at der også på den anden side vil være et stort antal rejsebureauer, som kan tilbyde et bredt og varieret udbud af ferierejser til alverdens lande og kulturer.

Flere relaterede nyheder finder du HER, HER, HER og HER

Flere B2B-nyheder finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Winter Wondeland: Full vinter i februar 2024. Her tatt under World Cup for herrer i Kvitfjell (Foto: Alpinco)

Europa ser til Norge og Gudbrandsdalen

(pressebilde: visitmalta.com)

Malta tilbyr dykkerforhold i verdensklasse

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge