logo-white

Rickshaw Tours & Travel sætter fokus på den Vest Afrikanske kultur

Det nordjyske rejsebureau, Rickshaw Tours & Travel, har i samarbejde med Klub Nordjyske (Nordjyske Stiftstidende) skabt en unik læserrejse til Ghana, Togo og Benin. Programmet, på den kulturelle rundrejse i Vestafrika, byder blandt andet på voodoo, stammefestivaller og besøg i hekselandsbyer — alt sammen med dansk rejseleder.

Ifølge Rickshaw Tours & Travel er tanken bag ved den kulturelle rundrejse i Ghana, Togo og Benin at skabe en rejseoplevelse ud over det sædvanlige – en rejse der aldrig glemmes. En rejse hvor det fastlagte rejseprogram er spækket med kulturelle oplevelser i form af sanselige ceremonier og smukke vestafrikanske traditioner. Disse oplevelser indeholder blandt andet deltagelse i farverige stammefestivaller, et visit ved Guldkysten, hvor de tidligere danske slaveslotte var placeret samt en indsigt i voodoo og hekselandsbyer. Programmet for denne tur er inspireret af Thorkild Hansens bog, Slavernes Kyst.

Kulturen med de mange facetter

– Vestafrika har en helt fantastisk kultur, og man glemmer aldrig en rejse dertil. Rejsen giver en enestående indsigt i et taknemmeligt og gæstfrit folkefærd, der har en lang og spændende historie bag sig og på rejsen får man mulighed for at opleve et udpluk af disse fascinerende kulturoplevelser. Jeg er selv med som dansk rejseleder på den fjorten dage lange rejse, hvor vi sammen kører rundt i Ghana, Togo og Benin”, udtaler medejer af Rickshaw Tours & Travel, Nana Mark Christensen.

Rejsen, der løber over fjorten dage og finder sted i november 2016, foregår på ægte vestafrikansk stil, hvorfor gæsterne vil blive kørt rundt imellem de forskellige og fremmedartede destinationer. Undervejs er der indkvartering på lokale hoteller. Turen er baseret på helpension og den medrejsende kok vil undervejs tilberede traditionelle retter på autentisk vis.

Ifølge Nana henvender den kulturelle rundrejse sig til den rejsevante gæst, der har sans for at begå sig under fremmedartede himmelstrøg, og som nyder at opleve et lands historie og traditioner på autentisk vis — og trygheden er der også styr på:

– Når man rejser rundt i lande, der har så forskellig en kultur fra den, man normalt kender, så er der ting, man skal tage højde for, og det har vi naturligvis gjort i videst mulige omfang. Ligeledes er vores lokale guide med på hele turen og han har et enestående kendskab til den vestafrikanske kultur og de oplevelser, der er indlagt turen”, siger Nana om det at være en tryg gæst i det vestafrikanske område.

Hvem er Rickshaw Tours & Travel?

Nana Mark Christensen og hendes far, Einar Mark Christensen, har sammen skabt rejsebureauet, Rickshaw Tours & Travel, der har eksisteret i Danmark siden 2014. Bureauet er en del af Rickshaw Gruppen, der siden 1988 har opbygget et ry for at lave unikke og skræddersyede rejser af meget høj kvalitet til det Afrikanske kontinent.

– Rejsen finder sted fra d. 15. til 29. november 2016 med afrejse fra Aalborg Lufthavn, KLM
– Rejsen inkluderer overnatning og helpension
– Den danske rejseleder, Nana, vil være med sammen med lokale guider under hele turen rundt i Ghana, Togo og Benin.

Foruden Danmark har Rickshaw Gruppen kontorer i Tanzania, Kenya, Rwanda, Uganda, Indien, Canada og England.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilder: visitnc.com/related.dk)

På stjernejakt i det sørlige USA

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara