logo-white

Rift om årets sommerferier – Øget efterspørgsel på sommerrejser giver priserne et nøk opad

Salget af sommerferier er længe gået stærkt. En af Danmarks største rejseudbydere, Apollo, oplevede allerede øget efterspørgsel i starten af året, og lige nu går det særligt hurtigt med at få langet sommerrejser ud til det danske feriehungrende folk. Den øgede efterspørgsel betyder også øgede priser på flere destinationer. Men der er stadig gode priser at hente, fortæller rejsearrangøren — hvis man er hurtig.

Glenn Bisgaard (Apollo.dk)

Sommerferien er lige om hjørnet. Og hører man til dem, som lurpasser og håber på at kunne bestille en billig ferie lige før afgang, så skal man muligvis snart lægge en ny strategi.

Rejserne i sommerferien går nemlig som varmt brød. Og hos Apollo har den øgede efterspørgsel på visse destinationer også betydet, at priserne er begyndt at ryge i vejret.

Efterspørgslen på de forskellige destinationer varierer dog en del fra landsdel til landsdel, hvorfor priserne også vil være meget forskellige — så længe det varer.

– Salget på sommerferien begyndte allerede at gå stærkere end normalt i starten af året. Og siden er det kun gået endnu hurtigere. Det lidt ustadige forår har betydet rigtig stor forespørgsel, og det får helt naturligt priserne til også at ryge i vejret,” forklarer kunde- og kommunikationschef hos Apollo, Glenn Bisgaard.

Det er ikke i år, man skal lurpasse

Det øgede salg gælder på langt de fleste destinationer. Men der er stadig gode priser at hente, hvis man håber på en afslappende solferie denne sommer — også uden at ferien sluger mere budget, end hvad godt er.

Agii Apostoli på Kreta (Apollo)

– Vi har fx afgange fra Karup til Chania, der ligger under 2.800 kr. person for fly og hotel. Men de mere populære rejser med afgange i weekenden og specielt morgenafgangene kan være dyrere, end hvis man har mulighed for fx at rejse midt på ugen,” fortæller Glenn Bisgaard.

Han peger, udover Chania med afgang fra Karup i slutningen af juni, desuden på rejsen fra Billund til Sitia på Øst-Kreta samt København til Montenegro og København til Sunny Beach i samme periode til priser fra under 3.000 kr. pr. person.

– Men i år skal man nok ikke satse på en afbudsrejse i sidste øjeblik, hvis man har lovet familien en ferie sydpå i løbet af sommeren,” slutter Glenn Bisgaard fra Apollo.

De mest populære destinationer denne sommer hos Apollo er: Grækenland (Kreta, Rhodos, Parga, Skiathos, Santorini og Kos), Spanien (Mallorca, Gran Canaria og Fuerteventura), Kroatien (Makarska Rivieraen), Tyrkiet (Alanya og Side), Emiraterne (Dubai, Fujairah og Ras al Khaimah) samt Albanien (Saranda).

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen