logo-white

Russisk rubel-krise en fordel for de rejselystne danskere

I denne vinter sidder hundredtusindvis af solhungrende russere uhjælpeligt fast i den sibirske kulde med lige nu cirka 30 minusgrader i Novosibirsk. Her drømmer de om en solferie på De Kanariske Øer eller14 dage i 30 graders varme på Thailands strande, men drømmene er bristet i takt med rublens kollaps. Det er således blevet 89,3 pct. dyrere for russere at holde ferie i Thailand og 83,4 pct. på De Kanariske Øer eller for den sags skyld i Danmark.

Der bliver længere og længere imellem, at man møder en russisk turist på strandene i bl.a. Punta Cana i Den Dominikanske Republik (foto: spies.dk)

Rubel-krisen, som præsident Vladimir Putin mener kan strække sig i op til to år, har voldsom effekt på nogle af danskernes foretrukne rejsemål. Hotelejerne på Phuket melder om et fald i antallet af russiske turister på over 40 pct. — andre steder i Thailand på over 70 pct.

Russiske turoperatører har aflyst over halvdelen af denne vinters sidste rejser til Phuket. På Tenerife ser luksushotellerne lige nu en nedgang på over 20 pct. i antallet af gæster fra Rusland. Over 90 pct. af alle russiske turister til De Kanariske Øer vælger Tenerife. I Sharm el-Sheikh i Egypten er antallet af russiske turister halveret.

Torben Andersen (spies.dk)
Torben Andersen (spies.dk)

For at hjælpe “den russiske bjørn” har myndighederne her fjernet en turistskat på 25 dollars pr. gæst, giver lavere priser på flylandinger og yder tilskud, hvis russiske flyselskaber må flyve med tomme flystole. Danske gæster må fortsat betale den nævnte ferieafgift.

– Da den russiske turiststrøm fra 2010 til 2014 steg voldsomt, skruede hotelejerne voldsomt op for priserne. Nu står mange “russiske” værelser tomme på danskernes foretrukne feriedestinationer verden over, og hotelejerne er igen til at tale med, når det gælder værelsespriser. For hele denne vinter har vi sikret os værelser til gode priser — godt understøttet af at vi har vores helt egne koncepthoteller, som dækker op mod 50 pct. af vores behov. Det gør os knapt så sårbare rent prismæssigt som andre danske turoperatører, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

De færre russiske turister slår også igennem, når danskerne vil bruge penge på rejsemålene. I Thailand har mange restauratører, barejere og udflugtsarrangører valgt at nedsætte deres priser for at få kunder. Samtidig siger mange hotelejere, at de ikke fremover vil have så meget fokus på russiske gæster.

– Det er bedre at satse på skandinaver og ikke mindst danskerne — de er mere stabile gæster, som flere hotelejere siger til avisen Phuket Gazette.

Mellem januar og september besøgte 121.171 danskere Thailand — en fremgang på 2,2 pct. eller 2.603 i forhold til samme periode i 2013. I 2014 havde Thailand 24,7 mill. turister mod 26,7 mill. året før. Det betød et fald i turistindtægterne på 5,8 pct., fortæller Torben Andersen.

Kilder: Spar Nord, Phuket Gazette, Daily News Egypt m.fl.

puerto banus - spania
Puerto Banus, en av russernes favorittdestinationer på Costa del Sol (foto: ©otoerres)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn

(bildekilder: visitnc.com/related.dk)

På stjernejakt i det sørlige USA

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024