logo-white

SAS sætter Boston på kortet

SAS sætter Boston på rutekortet med lanceringen af en ny, direkte rute mellem København og Boston. Den nye rute, med daglige afgange året rundt, får første gang luft under vingerne den 29. marts 2016.

Charles River og Bostons Skyline (Atlanticlink.net/ flickr.com)

SAS vil føje endnu en amerikansk destination til rutenettet, og dermed bringe Boston endnu tættere på Skandinavien. SAS flyver direkte mellem Boston og København dagligt med start den 29. marts 2016.

Karin Gert Nielsen, Managing Director af Atlantic Link, der repræsenterer Massachusetts Office of Travel and Tourism i Skandinavien og Finland, er begejstret:

Karin Gert Nielsen (atlanticlink.net)

– Vi er naturligvis meget glade for, at SAS vil gøre det endnu nemmere for skandinaviske rejsende at besøge Boston og Massachusetts. Både forretningsrejsende og turister vil få stor nytte af den nye rute til storbyen Boston samt de kulinariske oplevelser og den smukke natur, man finder i Massachusetts.

– Antallet af sæder mellem Skandinavien og USA bliver allerede rekordhøjt i 2016, og SAS’ nye rute vil tilføje 66 sæder til den statistik. Det er virkelig gode nyheder, fortsætter Karin Gert Nielsen

Den historiske by Boston byder besøgende velkommen til kystlinie, gastronomi og kultur en masse. Uden for storbyen byder staten Massachusetts samtidig på smuk natur, friluftsliv, kulinariske oplevelser og landlig idyl på steder som Nantucket, Cape Cod og Martha’s Vineyard. Derudover er Boston også den oplagte port til resten af New England-staterne, der får besøg af flere og flere skandinaviske rejsende.

Den nye Bostonrute afløser den tidligere “olierute” mellem Stavanger og Houston.

Boeing 737-flyet blev frem til oktober 2015 benyttet på SAS-ruten mellem Stavanger og Houston – den såkallede “olieruten” (foto: ©otoerres)

Læs også: Slutt for SAS sin “oljerute” til Houston: – Takk for innsatsen “Eivind Viking”

Voksende appetit på USA

Besøgstallet til USA er stødt stigende. I 2014 krydsede mere end 300.000 danskere Atlanten mod USA, hvilket er en stigning på over 13% sammenlignet med året før. Den samme tendens gør sig gældende for resten af Norden, hvor 1,4 millioner rejste til USA. Dermed udgør Norden det 4. største europæiske turistmarked og det 9. største på verdensplan.

Som prikken over i’et vandt USA “Bedste rejseland udenfor Europa” ved dette års Danish Travel Awards for 5. gang i træk. Rejsebranchen fejrede sig selv den 7. oktober, hvor Karin Gert Nielsen som Managing Director for Discover America Denmark sammen med Bjarke Frederiksen, Head of Commercial Service ved den amerikanske ambassade i Danmark, tog imod prisen. USA modtog lignende hæder i Norge ved Grand Travel Awards 2015 i januar.

Flere relaterede nyheder og artikler finder du HER, HER, HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(pressebilde: visitmalta.com)

Malta tilbyr dykkerforhold i verdensklasse

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town