logo-white

Scandic og Royal Unibrew indgår ny gigantaftale

En ny aftale mellem Scandic og Royal Unibrew sikrer de årligt mere end to millioner gæster hos Scandic et bredt og spændende udvalg af lokalt øl, cider og drikkevarer. Aftalen, der træder i kraft den 1. april 2019, betyder, at Royal Unibrew de næste fem år skal levere øl og cider til Scandics lokale restauranter og barer i hele Danmark. Royal Unibrew leverer allerede i dag sodavand og kildevand til Scandic.

Restaurant MØR på Scandic Kødbyen (billedekilde: scandic.dk)

Den nye udvidede samarbejdsaftale omfatter leverance af øl og cider fra Royal Unibrew, samarbejde om træning og uddannelse af Scandics medarbejdere samt muligheden for at invitere fx lokale mikrobryggere til at levere ny og spændende specialøl til Scandics restauranter og barer. Scandics mange gæster for dermed mulighed for at nyde et stort og alsidigt udvalg af øl og andre drikkevarer.

– Jeg er begejstret over den nye, femårige aftale med Royal Unibrew. Hos Scandic er vi i gang med at udvikle vores mange restauranter og barer, så de skaber unikke og lokale rammer for vores gæster. Vi ser frem til at fortsætte denne rejse sammen med Royal Unibrew, der med sine eftertragtede, historiske, lokale brands, vil gøre oplevelsen endnu mere attraktiv for vores besøgende. Vi har store forventninger til det nye samarbejde og har et ambitiøst mål om at styrke salget med minimum 45 procent i aftaleperioden. Endelig er bæredygtighed en central del af hele Scandics forretning, og her matcher Royal Unibrew os perfekt med sit store udbud af økologiske drikkevarer, siger Karsten Felvang Nielsen, Scandics Food & Beverage-direktør i Danmark.

– Vi ser frem til at udvide vores samarbejde med Scandic. Scandic driver, i forbindelse med hotellerne, restauranter og barer over hele landet og står dagligt for at give både danske og internationale gæster en god oplevelse. Vi er stolte over at blive valgt som leverandør og samarbejdspartner og glæder os til fortsat at være med til at servicere og inspirere de mange gæster med et bredt udvalg af drikkevarer fra bl.a. vores mange lokale øl mærker samt et bredt udvalg af spændende craft øl, siger Carsten Nørland, Nordisk Direktør i Royal Unibrew.

Scandic i rivende udvikling på det danske marked

Scandic udvider betydeligt og vil inden for de næste år åbne fire nye hoteller i Danmark. Dermed tilføjer virksomheden mere end 2000 nye værelser til sin portefølje. En væsentlig del af denne rejse er, at hotellernes restauranter i højere grad skal fungere som selvstændige, adskilte enheder, der tilpasses det miljø, de skal fungere og konkurrere i. I den forbindelse hilser Scandic Royal Unibrew velkommen som leverandør og samarbejdspartner. Med den nye aftale får Scandic et åbent og fleksibelt system, som styrker leveringssikkerheden og skaber mulighed for at tilbyde kunderne andre drikkevarer.

I september åbnede Scandic et nyt hotel i Kødbyen på Vesterbro, der er designet, så det matcher områdets rå omgivelser. Hotellet har 370 værelser og restaurant MØR. I 2019 åbner et renoveret og udvidet Scandic Falkoner på Frederiksberg, der får 334 værelser samt stor møde- og konferenceafdeling i tillæg til de to ikoniske Falkonersale. I 2021 slår hotelkæden dørene op for et splinternyt hotel ved Amager Strand, som får 357 værelser; blot 600 meter fra Københavns Lufthavn og placeres få meter fra vandkanten med egen havn og kig over Øresund. Hotellet, der kan karakteriseres som et ’city resort’ får også spa og fitness. 

Samme år åbner Scandic Spectrum, som bliver Scandic-koncernens største hotel med 632 værelser. Scandic Spektrum kommer til at ligge på Kalvebod Brygge og vil få egne restauranter, barer, caféer og et bageri i stueetagen. Endelig åbner Scandic et storstilet hotel- og konferencecenter på Aarhus’ nye havneareal i 2022, der er tegnet af det verdensberømte danske arkitektfirma BIG — Bjarke Ingels Group.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen