Slesvig-Holstens nyudnævnte ministerpræsident, Daniel Günther, indledte sit første officielle udlandsbesøg med et møde med Scandlines CEO Søren Poulsgaard Jensen om bord på hybridfærgen Schleswig-Holstein.

Slesvig-Holstens nyudnævnte ministerpræsident, Daniel Günther, indledte sit første officielle udlandsbesøg med et møde med Scandlines CEO Søren Poulsgaard Jensen om bord på hybridfærgen Schleswig-Holstein den 26. september 2017. (billedekilde: Scandlines)

I juni 2017 blev Daniel Günther fra det borgerlige kanslerparti CDU udnævnt til ministerpræsident for den tyske delstat Slesvig-Holsten. I dag den 26. september 2017 indledte han sin første officielle udlandsrejse med et møde med Scandlines CEO Søren Poulsgaard Jensen.

Om bord på hybridfærgen Schleswig-Holstein, der sejler på ruten Rødby-Puttgarden, præsenterede Søren Poulsgaard Jensen Scandlines’ grønne agenda og slog fast, at rederiet fortsætter færgedriften på Rødby-Puttgarden også efter, at en fast forbindelse under Femern Bælt måtte åbne.

Efter mødet sagde Søren Poulsgaard Jensen: “Jeg glæder mig over, at Daniel Günther havde lyst til at lægge vejen forbi Scandlines og ser frem til samarbejdet med ministerpræsidenten”.

Daniel Günthers officielle besøg i Danmark byder herefter blandt på et møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen, ligesom han skal i audiens hos dronning Margrethe på Amalienborg.

Kommentarer