logo-white

Scandlines’ nye hybridfærge i drift

Mandag den 23. maj 2016 medtager Scandlines’ nye hybridfærge, M/F Berlin, for første gang passagerer, når den klokken 06:00 afgår fra Rostock mod Gedser.

Søren Poulsgaard Jensen (scandlines)
Søren Poulsgaard Jensen (scandlines)

Scandlines har nu erhvervet alle nødvendige certifikater til den nye hybridfærge til ruten Gedser-Rostock. M/F Berlin påbegynder derfor i dag fredag den 20. maj 2016 øvelsessejladser mellem Gedser og Rostock og sættes mandag den 23. maj 2016 klokken 06:00 i ordinær drift.

– Jeg er meget stolt over det resultat, vi fra på mandag kan præsentere for vores kunder. Projektet har været forbundet med adskillige udfordringer, men når jeg i dag går rundt på færgen, er jeg glad for, at vi stod fast på vores beslutning,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines.

M/F Berlin er den første af to nye hybridfærger til ruten Gedser-Rostock. M/F Berlin erstatter M/F Prins Joachim, der i næste uge overgår til European Seaways, som har købt skibet til videre drift i Grækenland.

Søsterskibet M/F Copenhagen forventes indsat til efteråret, hvor den overtager M/F Kronprins Frederiks plads i sejlplanen. Scandlines har dog besluttet at beholde M/F Kronprins Frederik og benytte den som afløserfærge på både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden. Med en ekstra færge, der kan indsættes på begge ruter, sikres såvel den samlede kapacitet som stabiliteten i sejlplanerne.

De nye færger repræsenterer en investering på mere end én milliard danske kroner per skib og skal sammen med udvidelse af havneanlæg og Scandlines’ BorderShop i Rostock fuldende rederiets strategiske fokus på at udbygge den centrale og østeuropæiske transportkorridor mellem Skandinavien og det europæiske fastland.

Læs mere om den nye færge til Gedser-Rostock HER

Læs flere tidligere nyheder om Scandlines HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024