logo-white

Se Norge fra et fårs synsvinkel!

Har du nogensinde overvejet, hvordan et får lever sit liv? Denne sommer får du chancen for at lære fem helt særlige norske får at kende og se hvad norsk livsstil handler om — fra et fårs synsvinkel.

Heidi / #sheepwithaview (visitnorway.com)

Der lever får mange steder i verden, men kun få steder har de adgang til et så varieret landskab som i Norge. Hvert år slippes to millioner får løs i norske skove og fjelde uden opsyn. Missionen er at bidrage til beskyttelsen af vores kulturlandskab. De kan gå stort set frit omkring — også i byerne. Norske får lever med andre ord det gode liv, og den oplevelse vil de gerne dele med os andre.

Denne sommer er fem får fra fem forskellige steder i Norge klar til at dele deres hverdag med os: Et, der strejfer omkring i storbyen, et fra de spektakulære fjorde, et fra de smukke strande, et fra de grønne enge inde i landet og et fra højfjeldet. De har hver deres kamera og en fælles Instagram-konto, #sheepwithaview, og derudover en side på visitnorway.com

Frida /#sheepwithaview (foto: visitnorway.com)

Følg vores får hen over sommeren og se Norge fra et helt nyt perspektiv!

Mød vores uldne omstrejfere

Vores får har helt sikkert mange følgere, men selv er de ikke typerne, som bare følger med flokken! Vores fem eventyrere er nøje udvalgt, fordi de har særlige præferencer og personligheder og hver især deres helt egen mening om tingene. De er alle ægte repræsentanter for den del af landet, de kommer fra.

Heidi fra Oslo

Heidi er en bypige og bor på en gård i Oslo-området. Hun er kunstnerisk og kreativ — typen der hellere vil på café end på fjeldet.

Erik fra Syd Norge

Erik er et afslappet får, der virkelig nyder vibrationerne i det sydlige Norge. Det bedste han ved er at hænge ud på stranden og finde nye venner blandt dyrene i Kristiansands Zoo.

Frida fra Fjord Norge

Frida er en aktiv pige, der altid er ude på nye eventyr og helst vil op på så mange majestætiske fjeldtoppe som muligt. Hun er vild med en god selfie og lever og ånder for heavy metal.

Lars fra Trøndelag

Lars er et traditionsbundet får, der har det bedst, når tingene er, som de plejer at være. Han er helt åbenlyst en foodie, og derfor græsser han på den Gyldne Vej.

Kari fra Nord Norge

Kari er et aktivt og sportsligt får, som simpelthen ikke kan sidde stille. Hun elsker en tur på surfbrætter og en snak med de lokale rener.

Følg fårene HER og på Instagram HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy