logo-white

Silversea annoncerer renoveringsplan i milliardklassen

Silversea Cruises har annonceret den største flåderenoveringsplan i sin historie, til en værdi af 170 millioner dollars, hvilket svarer til 1,1 milliarder danske kroner. Denne investering skal ikke blot opretholde Silverseas selvpålagte høje standarder, men bekræfte virksomhedens forpligtelse til ekstraordinære standarder for komfort og tidløs elegance.

– Vi er begejstrede for at gøre fremskridt med disse større renoveringer og ser frem til at byde gæster ombord og dele vores unikke vision af ultra-luksus krydstogtsrejser, både med hensyn til service og fysiske rammer”, siger Manfredi Lefebvre, formand for Silversea. Og fortsætter;

– Vi er stolte af at være førende inden for ultra-luksus krydstogts, og denne investering afspejler vores langsigtede løfte til dette over for vores skibe, vores gæster og vores besætning”.

Silver Whisper, vært for det ikoniske World Cruise, vil gennemgå en renovering i slutningen af 2016, som er tilrettelagt på baggrund af feedback fra krydstogtsgæster, hvilket beviser, at Silverseas gæster virkelig er kernen i virksomhedens drift. Det sikrer også, at krydstogtsgæster på World Cruise i 2017 vil komme til at opleve et ekstra lag af luksus og være de første gæster til at opleve den underspillede glamour, som brandet er blevet synonym med.

De luksuriøse suiter vil blive nyindrettet og badeværelserne prydet med eksklusive marmorgulve, der bidrager til en følelse af elegance, der kan mærkes fra top til tå. Fællesarealerne vil være omdrejningspunktet for renoveringen, hvor en flisebelagt pool og nye chaiselonger vil bringe uovertruffen komfort og stil til de åbne skibsdæk. Spiseområderne The Restaurant og La Terrazza vil henholdsvis få nye eksklusive gulvtæpper og elegant parketgulv og blive indrettet med nye møbler, der afspejler moderne glamour, der står som gennemgribende tema gennem hele skibet, og som ligeledes understreges af service af højeste kvalitet og de fineste kulinariske oplevelser til søs.

Endelig får Silver Whispers kommunikationshub en overhaling med tilføjelsen af to satellitantenner, der vil forbedre internethastigheden ombord væsentligt, så gæster kan drage fuld fordel af de nye, interaktive TV og on-demand film til rådighed i hver suite.

Silver Wind

Renoveringen omfatter ligeledes Silver Wind, der bliver renoveret under hendes tørdok planlagt til oktober 2016. Igen vil udskiftning af møbler og inventar og teknologiopgraderinger, der omfatter interaktive TV og on-demand-film, fuldende den moderne, men alligevel underspillede luksus i hver suite. Derudover vil konceptrestauranten La Terrazza og Main Restaurant få lagt nye gulve, som vil komplementere den gastronomiske kvalitet, der leveres ombord.

Pool-dækket vil gennemgå en komplet udskiftning af én af sine æstetiske juveler; det ekstraordinære teaktræsgulv. Dækarealet vil hermed henlede tankerne mere på en luksusyacht end et krydstogtskib, og fasttømrer Silver Winds status som en tidløs klassiker inden for Silversea-flåden.

Silver Discoverer

Udover den klassiske flåde, vil Silver Discoverer også drage fordel af denne investering under hendes tørdok i oktober 2016. Mens serviceniveauet og suiter selvfølgelig vil leve op til Silverseas høje standarder, er det på fællesarealerne på dette ekspeditionsfartøj, hvor gæsterne vil se de mest synlige ændringer. Restauranten vil blive ombygget med en lettere, mere tidssvarende farvepalet, og det altid populære pool-grill-område vil prydes af nye møbler. Discoverer-loungen vil gennemgå en forvandling fra morgenmadsrestaurant til en sofistikeret lounge perfekt til at slappe af, læse og reflektere over dagens udflugter. Silversea fortsætter med at forbedre ekspeditionsoplevelsen til gavn for sine gæster, og dette er illustreret med yderligere investeringer i ny AV-teknologi i Explorer-loungen og nye møbler, hvorfra man kan nyde foredrag og briefinger i uhæmmet komfort.

Silversea er dedikeret til fortsat at udvikle elegance til søs, en forpligtelse, der kommer til udtryk gennem dette niveau af investeringer, og en, der fortsat vil være drevet af, og til gavn for, sine gæster.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig