logo-white

Singapore Airlines lancerer nyt fly med 1. klasse

Rendyrket luksus. Syv retter serveret på Wedgewood-porcelæn tilsat champagne fra Dom Perignon. Det er langt fra hverdagskost i flyverdenen. Men nu tager verdens mest prisbelønnede flyselskab, Singapore Airlines, flyrejsen til et helt nyt niveau med lanceringen af sin berømte 1. klasse direkte fra København til Singapore. Med hele fire klasser og kun 264 sæder ombord vil Singapore Airlines opgraderede Boeing 777-300 overgå alt, som i dag findes inden for komfort ombord på fly ud af København.

Velsmagende bobler serveres i luften (singaporeair.com)

– Vi er stolte af at tilbyde First Class på vores hurtigste og mest populære rute til Singapore – nemlig fra København. Det her nyindkøb viser, at vi satser på det danske og norske marked, der generelt har været i vækst for os, siger Allan Hoffery, nordisk Sales & Communication Manager hos Singapore Airlines.

Og passagererne på 1. klasse får vitterligt en rejse helt ud over det sædvanlige med blandt andet drikkevarer fra absolut øverste hylde. Singapore Airlines er nemlig det eneste selskab i verden, der tilbyder både Dom Perignon og Krug Champagne på 1. klasse. Og så får passagerer her selvfølgelig også både en pyjamas, tøfler og et skønheds-kit fra italienske Salvatore Ferragamo, før de kan lægge sig i en næsten 90 centimeter bred enkeltmandsseng. Den bredeste enkeltmandsseng, som noget flyselskabet tilbyder på 1. klasse.

Se også: Se indretningen af Singapore Airlines nye Boeing-model 777-300ER

Og også sæderne på 1. klasse er bredere end normalt. Faktisk er de branchens bredeste. Også på business class med sine 71 centimeter. I det hele taget er der både mere plads og komfort ombord på Singapore Airlines nye B777-300ER end på tilsvarende fly hos andre selskaber. Flyet har kun 264 sæder — eller 25 procent færre sæder end hos andre flyselskaber med tilsvarende flytyper.

– Det lave antal af sæder betyder, at alle klasser oplever ekstra komfort. Også dem, der vælger at flyve på Economy, siger Allan Hoffery,

Han oplever, at fortsat flere danskere får øjnene op for Singapore Airlines unikke komfort og kvalitet. Fra Danmark er det specielt rejser til Bali, Vietnam, Australien New Zealand, der er blevet meget populære de seneste år.

Med det nye og større fly introduceres også mellemklassen ’Premium Economy’ på ruten fra København.

Nye Premium Economy – Singapore Airlines (SIA)

– Premium Economy er blevet godt modtaget via vores gateways i Europa og er primært efterspurgt blandt passagerer, der ønsker opgraderet komfort, men til en lavere pris end Business Class. For eksempel koster det omkring fem tusinde kroner at opgradere sig selv på en rundtur til Australien, og jeg vil helt sikkert sige, at det er godt brugte penge, siger Allan Hoffery.

Sæderne på første klasse er designet af anerkendte BMW DreamWorks med et stilfuldt og stram design, som minder om hurtige og eksklusive biler.

Opgraderingen af ruten mellem København-Singapore sker kun kort tid efter lanceringen af den nye rute Stockholm-Singapore, og selskabet vil derfor have ti ugentlige afgange fra Skandinavien til Singapore. Fra

Den nye version af Boeing 777-300ER fra København til Singapore får fire pladser i First Class, 48 sæder på Business Class, 28 sæder i Premium Economy og 184 sæder på Economy. Første flyvning afgår den 31. oktober 2017.

På tværs af alle kabineklasser opdateres underholdningssystemet KrisWorld til den nyeste version, så rejsende kan fordybe sig i en overflod af film, tv-programmer, musik og spil på de nye touchskærme fra 11,1″ i Economy Class og helt op til 24″ på 1. klasse.

Du kan læse mere om de nye kabineprodukter HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Illustrasjonfoto OFV/Bo A. Bergan)

Norge vs. Europa: Laveste snitthastighet mellom storbyene

(Foto: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Groups Responsible Business Report 2023

A frozen river at sunrise  in a wintry landscape  near Levi in Finnish Lapland  (Photo: Discover Airlines)

Discover Airlines winter flight schedule 2024/25: More flights to more destinations from Frankfurt and Munich

Sir Tim Clark - Emirates - Lifetime Achievemen - Aviation Business Awards- t Award -

Dubai, UAE og DXB er tilbake til normalen etter noen surrealistiske døgn

(Illustrasjon: Metropolis)

Lover sommerens fineste hotellnyhet