logo-white

Skagboerne er vilde med turister

Den første Megafon-undersøgelse af turismen i Skagen taler et klart sprog. Størstedelen af Skagens beboere er vilde med turister – også dem, der besøger byen i højsæsonen.

Tilsandede Kirke - Skagen - Nordjylland - Danmark
Sommergæster ved Den Tilsandede Kirke (billedekilder: turisthusnord.dk/toppenafdanmark.dk)

Megafon har spurgt 1.000 tilfældigt udvalgte beboere i Skagen om deres holdning til de turister, der besøger byen i og uden for sæsonen.

95 procent af de adspurgte svarer, at de er positive eller meget positive over for turisterne i byen. 88 procent af de spurgte er tilfredse med antallet af turister over et helt år. Og 77 procent svarer, at de er tilfredse med antallet af turister i højsæsonen. Undersøgelsesresultatet bliver mødt med stor glæde hos den lokale turistforening, Turisthus Nord.

– Landspressen postulerede så sent som i november, at skagboerne var trætte af turister. Sådan en påstand bliver vi som turistforening nødt til at efterprøve, da vi jo først og fremmest arbejder for de lokale. Det glæder os rigtigt meget, at landets førende analyseinstitut nu kan konkludere, at majoriteten af skagboerne er glade for turister, siger René Zeeberg, direktør i Turisthus Nord.

René Zeeberg - Turistdirektør - Turisthus Nord - NordJylland - Danmark
René Zeeberg, Turistdirektør for Turisthus Nord (billedekilder: turisthusnord.dk/toppenafdanmark.dk)

Turismeforsker peger på byens kultur

Turismeforsker Peter Kvistgaard fra Aalborg Universitet har fulgt udviklingen i Skagen tæt, og han er ikke overrasket over resultatet af Megafonundersøgelsen. Peter Kvistgaard peger på Skagens lange historie som turistdestination som årsag til den positive indstilling over for gæster i byen. 

– Her er det tænkeligt, at Skagen med sine mange år som turistdestination har en modnet befolkning med høj tolerance for turisme. Skagen synes at have bevaret begejstring for turismen på trods af de mange, der vælger at besøge Skagen året rundt, siger han.

Damer på sykkel - Sommerstemning - Skagen - NordJylland - Danmark
Sommerstemning i Skagen (billedekilder: turisthusnord.dk/toppenafdanmark.dk)

Turisterne holder Skagen i live året rundt

Megafon har også spurgt skagboerne om, hvor vigtig de vurderer turismen for et aktivt forretningsliv i Skagen året rundt. Her vurderer 94 procent, at turismen i høj grad eller meget høj grad er vigtig for, at butikkerne i byen kan holde åbent året rundt. Det vækker genklang hos den landskendte Slagter Munch.

– Selvom om vi har mange år på bagen, så ville vi være ilde stedt, hvis turister ikke kom til byen. Vi har rigtig mange gode kunder blandt de lokale. Men vi er stadig utroligt afhængige af de mange turister, der besøger vores butik i højsæsonen, for at vi kan have en medarbejderstab på 21 fuldtidsansatte året rundt, siger Marie Munch, der er daglig leder hos Slagter Munch.

Læs flere nyheder om Turisthus Nord HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen