logo-white

Skagen Vinterbaderfestival 2015 bød på ukuelige vikinger og iskolde løjer

Lufttemperaturen var 1 grad og vandtemperaturen var 3 grader, da Skagen Vinterbaderfestival blev skudt i gang for 4. gang. 232 morgenfriske badenymfer og frygtløse vikinger fra hele Skandinavien kastede sig med stort humør og begejstring i det iskolde vand.

Skagen Vinterbaderfestival bød officielt deltagerne velkommen torsdag aften, hvor borgmesteren fra Frederikshavn Kommune Birgit Hansen i forbindelse med velkomsttalen havde trukket i et flot badekostume.

Stemningen var god fra starten, da vinterbaderne fra de 50 forskellige vinterbaderklubber hilste på hinanden.

Fredag morgen den 23. januar kl. 8.00 mødtes vinterbaderne til en lille morgensamling ved Grenen Camping med opvarmning inden den samlede kortege på 232 vinterbadere gik i samlet trop til stranden.

Flot anerkendelse fra Spar Nord

Skagen Vinterbaderfestival har stor opbakning fra indbyggere og erhverv i Skagen og for at vise sin anerkendelse, havde Spar Nord besluttet at støtte vinterbaderfestivalen økonomisk igen i år.

I den anledning holdt Morten Kock, Direktør for Skagen afdelingen af Spar Nord en lille tale i morges for at vise sin anerkendelse af vinterbaderklubben Isbryderne, der står bag vinterbaderfestivalen:

– Vinterbaderfestivalen er blevet en tradition og det er fantastisk, at vi har sådan noget i Skagen. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har nogle ildsjæle, som hvert år lægger en masse energi i at skabe festivalen.”

Og med de ord overrakte Morten Kock en check på 15.000 kr. til Mette Hust fra vinterbaderfestivalen, der takkede for den flotte opbakning og anerkendelse.

Herefter var vinterbaderne klar til det kolde gys og bankdirektøren Morten Kock besluttede sig for hoppe med i de kolde bølger. Det var et festligt syn med de mange glade vinterbadere i morgenkåber, huer med faner og højt humør. At vandtemperaturen kun var på 3 grader afskrækkede tydeligvis ingen — tværtimod.

Traditionen tro stod den på dampende varm suppe bagefter i et opvarmet telt, som Jakobs Café stod for. Skagen Vinterbaderfestival fortsætter i weekenden med fælles vinterbad lørdag og søndag morgen.

Læs mere om vinterbaderfestivalen  HER

Læs mer om Vinterdage i Skagen HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen

(Bildekilde: Amadeus)

Bærekraftig drivstoff – hvilken rolle spiller det for avkarboniseringen av luftfarten?