Dette års Melodi Grand Prix afholdes fra d. 19. til d. 23. maj i Østrigs hovedstad, Wien. Hotelprissammenligningssiden www.trivago.dk har taget temperaturen på hotelpriserne og interessen fra danskerne og det øvrige udenlandske publikum.
Tyskerne vil fejre melodigrandprix i Østrig — danskerne bliver hjemme
Danmark viser ikke synderlig stor interesse for hoteller i Wien under Grand Prix dagene sammenlignet med andre lande. Hotelprissammenligningssiden trivago har registreret, at 0,8 % af alle udenlandske søgninger på hoteller i Wien kommer fra Danmark. 1,1 % af hotelsøgningerne kommer fra vores svendske naboer, mens tyskerne står for hele 71,6 %. Norge viser lavest interesse med kun 0,1 % hotelsøgninger i Wien.
Rimelige hotelpriser i Wien
Hotelpriserne i Wien ligger i gennemsnit på 1.149 kr. for to personer i dobbeltværelse i maj måned. Sammenligner vi med sidste måned, er dette en stigning på 10 %. Prisstigningerne var væsentligt højere i København sidste år, hvor Melodi Grand Prix blev fejret i Danmark. Her lå maj måneds hotelpriser i gennemsnit på 1.485 kr. for to personer, hvilket gav en prisstigning på hele 43 % sammenlignet med forrige måned.
Overvejer du en last minute tur til Wien?
Du kan selv planlægge en smuttur til Wien, som er til at betale. Hvis du søger efter hoteller på trivago, er det muligt at finde værelser i Wien til under 500 kr. pr. nat for to personer i perioden 19. til 23. maj. Man kan vælge at køre til den østrigske hovedstad på ca. 13 timer. Flytiden ligger på 1 time og 45 minutter. Austrian Airlines tilbyder direkte ruter mellem København og Wien, som ligger i prislejet 2000 kr. for en returrejse i maj.
Selvom billetterne til den store finale er udsolgt, er det stadig muligt at købe billetter til de indledende semifinaler og jury shows via Eurovisions officielle hjemmeside. Priserne ligger mellem 59-120 euro for en billet, hvilket svarer til 440-895 kr.