Hvis chefen betaler en fartbøde for den tyske ansatte under firmakørsel, skal den tyske ansatte betale skat og socialforsikringsbidrag af beløbet

Den 16. og 17. april gennemførte tysk politi en 24 timers ”Blitzmaraton”. Over 90.000 bilister kan regne med fartbøder. Dermed kørte 2,8 procent af de 3,2 mio. kontrollerede køretøjer for hurtigt. Politiets fartfælder stod i hele Tyskland. I Bayern varede aktionen endda helt til den 23. april 2015. I hele denne uge udstedte politiet i Bayern 26.000 fartbøder. Fartbøder går direkte i statskassen – uden fradrag – så det er et kærkomment ”tilskud” til delstaternes budget.

– Nogle tyske arbejdsgivere har en fast rutine med, at de overtager fartbøderne for deres ansatte sælgere og for firmabiler,” siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax.

– Det er ikke en god ide, for hvis arbejdsgiveren betaler bøden, så skal den ansatte betale beløbet og skatten af det, som om han havde tjent pengene i løn. Sådan kan en fartbøde på 120 € nemt blive til 160-170 € skattesmæk for en tysk ansat,” slutter Lars Eriksen.

Det har været omstridt, om det drejede sig om skattepligtig løn eller ej. Det står i § 4, stykke 2, 1. punktum, nr. 8 i den tyske indkomstskattelov, at bøder ikke må fratrækkes i skat. Men de tyske skattemyndigheder accepterede længe, at hvis f.eks. kurerer fik parkerings- og fartbøder, når de afleverede ekspresforsendelser, så forelå der kørsel ”i arbejdsgiverens overvejende interesse”.

Skattevæsenet anså ikke betaling af bøden fra arbejdsgivers side for naturalløn for den ansatte, fordi det objektivt set ikke kom ham til gode. Det blev anset for ”en nødvendig følge af målsætningen for kurertjenesterne, der kan anses for en fungerende drift af virksomheden” (Bundesfinanzhof, Urteil v. 7.7.2004, BStBl II 2005, S. 367). Denne retspraksis er dog opgivet i dag.

I dag er der inden pardon, bøden skal betales af den ansatte. Det er ligegyldigt, om det sker ved, at arbejdsgiveren sender opkrævningen videre til sin ansatte, eller om arbejdsgiveren betaler den for den ansatte og derefter opkræver den via lønnen. I den sidste dom i denne sag havde en spedition betalt bøder for chaufførerne, når de ikke overholdt køre- hviletidsbestemmelserne.

Betalingen skete, uden at arbejdsgiveren indberettede A-skat. Det accepterede skattedomstolen ikke (Bundesfinanzhof Urteil 14.11.2013, VI R 36/12). Den udtalte, at uretmæssige handlinger ikke kan være retsgrundlag for en virksomheds drift. Det er ligegyldigt, om arbejdsgiveren har givet ordre til at overskride loven eller ej. Når arbejdsgiveren overtager bøderne, er det skattepligtigt.

De tyske socialforsikringer (sygekasserne osv.) har desuden afgjort, at betaling gennem arbejdsgiveren også er socialforsikringspligtig (Besprechung der Spitzenverbände der Sozialversicherungsträger am 9.4.2014 unter Nr. 4). Så oveni skal der også betales ca. 22 % fra arbejdsgiverens og ca. 25 % fra den ansattes side.

Derimod anses retsudgifter, advokathonorar mv. for driftsomkostninger. Derfor må arbejdsgiveren skattefrit overtage evt. retsafgifter og udgifter til advokat i forbindelse med fartbøder i trafikken – hvis de altså er opstået i forbindelse med drift af virksomheden, ved f.eks. firmakørsel. Hvis den ansatte selv betaler advokatsalær m.v., kan denne få skattefradrag som såkaldte ”Werbungskosten”. Det væsentlige er nemlig, at de er opstået på grund af firmarejse og dermed i forbindelse med indtjening af indtægt. (BFH-Urteil vom 28.11.1977, BStBl. 1978 II S. 105).

Kommentarer