logo-white

Slopetrotter Skitours: Sæsonens skiguider er fundet!

Blandt mange ansøgere til jobbet som skiguide i Alperne er vinterens guider for Slopetrotter Skitours 2016/2017 nu fundet. De forskellige guideteams er sammensat efter en lang udvælgelsesproces, der har inkluderet både hårde udfordringer og lærerige kurser. Nu venter en måned med forberedelser, inden guiderne drager til Alperne og siden videre til deres respektive destinationer.

Efter gruppeinterviews, individuelle samtaler og en intensiv kursusuge er sæsonens skiguider til alle Slopetrotter Skitours’ destinationer nu ansat. Danskere, svenskere, nordmænd og finner er blevet fordelt i alt fra enkeltmandsteams til teams på op til 13 personer. Der er fortsat mulighed for at blive ansat som højsæsonguide eller ugeguide, da der i højsæsonen er op til 20 skiguider på visse destinationer i Alperne.

Med øje for guidernes forskellige uddannelser, interesser og erfaringer fra tidligere jobs har Slopetrotter Skitours lagt stor vægt på at sammensætte de bedst mulige teams. Dermed vil virksomheden sikre, at alle destinationer har et handlingsorienteret team, som med højt serviceniveau og stor skiinteresse står klar til at tage imod gæsterne i Alperne.

– I tråd med det voksende antal gæster kan vi i år præsentere flere sæsonguider end nogensinde til vores destinationer i Alperne. Det har været rigtig fedt at møde så mange kompetente og engagerede mennesker, som alle har service og skiløb som fælles interesse, fortæller Emelie Karlsson, guidechef hos Slopetrotter Skitours.

– Vi stiller høje krav til vores skiguider, og med kurser og uddannelse sikrer vi, at de får de bedst mulige forudsætninger for at repræsentere Slopetrotter Skitours i Alperne, fortsætter Emelie.

Nu venter en måned med forberedelser herhjemme i de forskellige teams, inden alle guiderne igen samles i Livigno i Italien for sammen at få styr på de sidste detaljer, inden sæsonen begynder. Guiderne er klar på deres respektive destinationer midt i december, så de er klar til at tage imod de første gæster d. 17. december.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil