logo-white

Slovensk kultur og verdensarv skal vises frem i London

Middelalderslotte og underjordiske grotter er blandt højdepunkterne i alpelandet Slovenien, der også er kendt som grønt foregangsland. Det skal der gøres opmærksom på, når en af verdens største rejsemesser, World Travel Market, åbner i London om få dage.
Sloveniens etnografiske museum i Ljubljana (foto: slovenia.info)

National Geographic har hædret Slovenien som grønt foregangsland, og arbejdet for at markere sig som en af de mest bæredygtige destinationer i verden med fokus på aktiv ferie og grøn turisme, har da også stået på siden 2009.

En række af de største seværdigheder i et af EU’s mindste medlemslande finder man da også i naturen. Det gælder f.eks. Sloveniens mange underjordiske huler. På et areal der er halvt så stort som Danmarks kan man finde ikke mindre end 7000 større og mindre grotter, som er en del af de kalkstensrige karstlandskaber, der især findes i Middelhavsområdet i landets sydvestlige del.

(slovenia.info)

Mest imponerende er kocjanske jame, der regnes for en af verdens mest fascinerende underjordiske huler. Grotten er da også på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig verdensarv. Her i de gigantiske underjordiske balsale kan man støde på øjenløse skabninger, farverige geometriske formationer og en underjordisk flod, der buldrer under en af grottens broer.  Andre kendte underjordiske huler er de berømte Postojna grotter.

Urskov og kniplinger

Fascinerende er også den uberørte urskov Krokar i hjertet af grønklædte Koevje og marsklandet rundt om hovedstaden Ljubljana, der ligeledes er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den samme hædersbevisning har den gamle mineby Idrija fået. igennem århundreder hentede mænd kviksølv op fra de underjordiske miner, og det var med til at gøre byen til en af de rigeste i Europa i middelalderen.

Byen blev desuden et kulturelt centrum med forskellige skoler, bl.a. en knipleskole. Håndværket var meget udbredt i området indtil 1800-tallet og bliver fortsat praktiseret.

Middelalderborgen i Bled (foto: slovenia.info)

Middelalderens slotte

Når World Travel Market, en af verdens største rejsemesser, åbner i London om få dage, er Slovenien med for at gøre opmærksom på kulturskatte og verdensarvssteder.

Af særlig kulturel betydning er også Sloveniens borge og slotte.

Et af de mest imponerende slotte er det gamle slot i Celje, hvis historie strækker sig helt tilbage til første del af 1100-tallet. Det breder sig over et område på ikke mindre end 5500 m2, og ligger smukt på en bakketop, hvorfra man kan nyde både udsigt over byen og de omkringliggende alper.

Det var den romerske kejser Claudius, som i 1. årh. e.Kr. her grundlagde kolonien Claudia Celeia mellem Emona (Ljubljana) og Aquincum (Budapest). I middelalderen befæstede den adelige Cilli-slægt byen med mure og tårne til værn mod tyrkerne.

Det gamle slot i Celje har en over 900 år lang historie (foto: slovenia.info)

Et andet storslået bygningsværk er middelalderborgen i Bled, der ligger smukt og troner over søen af samme navn.  Borgen har mere end 1000 år på bagen, og den nuværende borg blev opført som erstatning for den oprindelige efter et jordskælv i 1690. Den er siden blevet restaureret flere gange, bl.a. efter en brand under 2. verdenskrig.

Også den gamle borghøj i hovedstaden Ljubljana har ikonisk værdi. Borgens oprindelse går helt tilbage til 800-tallet men dens nuværende udseende skal tilskrives et jordskælv i 1511, en renovering i 1600-tallet samt en nylig renovering. Udover den eminent gode udsigt fra tårnet har borgen også et virtuelt museum, hvor man kan lære mere om Ljubljanas vigtigste perioder.

Plecniks Ljubljana

Hvor mange af datidens arkitekter er anonyme, har arkitekten Joze Plecnik fået stjernestatus i Slovenien, og hans bygningsværker i Ljubljana og nabobyen Prag er indstillet til en plads på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Med en særlig fortolkning af sin samtids art nouveau efterlod han sig så mange enestående bygningsværker, at man i dag ofte omtaler Sloveniens hovedstad som Plecniks Ljubljana.

Læs mer om Slovenien HER — Læs også: Official Campaign Launch: #ifeelsLOVEnia – Make new memories and share them with us! – Oplev landet der satte grøn turisme på dagsordenen, før det blev moderne

Det slovenske nationalgalleriet i Ljubljana (foto: slovenia.info)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen