logo-white

Smag på det gode liv i Sonoma County

Hvad enten du går på opdagelse i Sonomas hemmelige vingrotter, tager del i den årlige druehøst eller tilbringer natten på en lokal Bed & Breakfast, så vil regionens mere end 400 vingårde, utallige restauranter og hyggelige hoteller hver især løfte sløret for deres helt egen hemmelighed om Sonoma County.

Efterår = den årlige druehøst

Efteråret er en helt særlig tid i Sonoma Wine Country — det er nemlig kulminationen på det forgangne års anstrengelser i vinrankerne. Mens druemarkerne leverer efterårsfarver, på højde med det vi kender fra New England-regionen, når de skifter fra grøn til gylden til rød, bliver druerne høstet, presset og fyldt på tanke. Det er en fascinerende tid med høstfester, smagninger og massevis af festivaler og madmarkeder. Læs vores anbefalinger til den årlige druehøst i Sonoma County.

Læs mere HER

Michelin-stjerner hos SingleThread

Den 2-stjernede Michelin-restaurant blev åbnet i december 2016 af kokken Kyle Connaughton og hans kone Katina. Lige siden, er restaurantens 11-retters tasting menu blevet rost til skyerne for parrets brug af egenproducerede råvarer i de udsøgte retter. Autentisk gæstfrihed er kendetegnet hos SingleThread:

– Når du besøger os, enten som spisende eller overnattende gæst, ønsker vi, at du føler dig som en gæst i vores hjem, siger Kyle.

Læs mere HER

Det berømte Farmhouse Inn

Condé Nast udnævnte officielt hotellet som det nordlige Californiens bedste i 2017, og det er ikke uden grund. Farmhouse Inn tilbyder sine gæster en skræddersyet totaloplevelse, som viser det bedste af Sonoma Countys rustikke charme.

Hotellet er familieejet på femte generation, og gæster vil opleve, at den årelange tilknytning til lokalmiljøet kan åbne døre til fx vinoplevelser, som ellers ikke er offentligt tilgængelige.

Derudover har gæsterne muligheden for at prøvekøre nogle af Teslas nyeste modeller gennem ejendommens særlige aftale med bilproducenten.

Læs mere HER

Luksus camping under de enorme Redwoods

24 speciallavede Airstream-vogne, ti fuldt-udstyrede luksustelte og en moderne Frank Lloyd Wright-inspireret pavillon udgør den unikke ejendom i Guerneville, hvor der er hyggelige lounges og private lejrbål ved hver suite.

Prikken over i’et finder man i stedets lækre mad og drikke samt farverige indslag som kunstinstallationer, boccia-baner, cykling, tennis og mange andre udendørs aktiviteter.

Læs mere HER

Made in Sonoma County

Øl og spiritus er godt i gang med at pille ved hierarkiet i Sonoma County. Lokale destillerier skyder op over hele regionen, som hver især giver deres bedste bud på håndmiksede delikatesser som vodka, gin og whisky.

En ny generation af spiritusproducenter har i hvert fald taget udfordringen op, og nu kan man faktisk tilføje Sonoma til listen over de bedste whisky-producenter i verden.

Læs mere HER

Læs også: 5 tips til en lokal vinsmagning i Sonoma CountySonoma County bliver USAs første 100% bæredygtige vinområde

Læs flere nyheder om Sonoma County HER, samt om Californien HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen