logo-white

Søg årets sjoveste sommerjob

Smil pænt på billeder, test hotellets madrasser og mål vandtemperaturen i badelandet. Det er nogle af arbejdsopgaverne i årets sjoveste sommerjob, som netop er slået op — i norske Trysil. Den primære arbejdsopgave er dog at anmelde destinationens nye MTB-ruter og cykelstier, og arbejdsgiveren, Destinasjon Trysil, opfordrer familier til at ansøge sammen.

Trysil er kendt og elsket af danske skiløbere for sine høje fjelde og snesikre vintre. Nu kan en gruppe udvalgte danskere så få lov at opleve områdets flotte natur i sommermånederne som en del af det, der sandsynligvis er årets sjoveste sommerjob. Destinasjon Trysil har sat jagten ind på en gruppe testpiloter, hvis job er at teste og anmelde Trysils nyåbnede MTB-ruter og cykelstier.

Stillingen indebærer

Udover at prøvekøre cykelruterne, skal testpiloterne besøge restauranter, teste madrasser på Radisson Blu Resort, måle vandtemperaturer i spa- og badeland samt afprøve buffeten ombord på færgen Stena Saga. Samtidig skal man som testpilot dokumentere sit ophold med et udlånt GoPro-kamera.

Vil man have lidt mere at rive i — og endnu mere fart over feltet — er der også mulighed for at prøve kræfter med arbejdsopgaver som river rafting, ridning, vandring og/eller golf. Det nødvendige udstyr udleveres på stedet.

Som løn får testpiloterne dækket kost og logi, alle aktiviteter samt overfart med Stena Line fra Frederikshavn til Oslo.Trysil ligger 2,5 times kørsel nord for Oslo.

Trysils nye cykelattraktion

Testpiloterne kan glæde sig til en aktiv familieferie i Trysil med de norske fjelde som kulisse. Her finder man bl.a. Trysil Bike Arena, der er et familievenligt cykelområde med træningsbane, cykelstier og fjeldruter for cyklister i alle aldre. Samtidig byder Trysil på 100 km naturligt MTB-spor i skovene og fjeldene.

Som noget nyt kan man i år også sætte sig i sadlen på det nybyggede MTB-område Gullia, der består af en række nyanlagte stier med navne som Green Fox, Happy Rabbit og Sweet Dreams. Ruterne byder på imponerende træbuer og specialbyggede elementer, og undervejs er der mulighed for at gøre pitstop ved borde og bænke med udsigt over fjeldet. Stierne er — som man kender det fra de snedækkede pister — markeret med farvekoderne grøn, blå og rød, så det er nemt at finde den helt rette rute til familiens niveau.

Søg jobbet

Testpilot-aspiranter i alle aldre — især børnefamilier — opfordres til at søge jobbet. Der er ansøgningsfrist den 21. marts.

Læs mere og søg stillingen HER

Jobannoncen findes også  på Jobindex  HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel