logo-white

Spies klar med direkte fly fra Bornholm til Gran Canaria

De Kanariske Øer har hidtil været lukket land for de ca. 39.828 bornholmere – i hvert fald hvis de ville flyve direkte fra Bornholms Lufthavn. Årsag: startbanen er for kort til, at flyene kan flyve de ca. 3.841 kilometer til f.eks. Las Palmas uden at skulle mellemlande undervejs for at tanke brændstof.

Thomas Cook Airlines’ nye A321-fly er på vingespidserne udstyret med "sharklets", der skulle give flyet fire procent bedre brændstoføkonomi. De første flyvninger har vist, at tallet er mere end seks procent. Det giver flyene den ekstra rækkevidde, som er med til at gøre, at de nu kan række fra Bornholm til f.eks. De Kanariske Øer. (spies.dk)
Thomas Cook Airlines’ nye A321-fly er på vingespidserne udstyret med “sharklets”, der skulle give flyet fire procent bedre brændstoføkonomi. De første flyvninger har vist, at tallet er mere end seks procent. Det giver flyene den ekstra rækkevidde, som er med til at gøre, at de nu kan række fra Bornholm til f.eks. De Kanariske Øer. (spies.dk)

Det problem er løst nu ved hjælp af den tekniske udvikling. Startbanen er ikke blevet længere, men Spies’ eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, har købt nye og miljøvenlige A321-fly, der flyver længere på literen end alle andre fly. De kan derfor nå helt til Gran Canaria med næsten fuldt hus.

– Men så er spørgsmålet: vil bornholmerne i det hele taget på ferie på Gran Canaria? Det kan de faktisk selv bestemme. Rejsemålet er således et af de fem, som de kan stemme på ved en folkeafstemning, der løber på www.spies.dk/rejser-fra-bornholm frem til den 9. juni. Det rejsemål, som får flest bornholmske stemmer, sætter vi på programmet med afrejse enten i april eller september 2016, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

De fire andre valgmuligheder er Tunesien, Egypten, Skiathos og Parga.

– I valgprognosen står Gran Canaria stærkt. Gennem mange år har mange bornholmere ønsket at kunne flyve direkte til den populære ø ud for Afrikas kyst. Nu er moderne teknik kommet dem til hjælp, og ca. 200 bornholmere kan glæde sig til en ferie på den populære ø – hvis den altså kommer ind på førstepladsen, siger Torben Andersen.

Hidtil har bornholmerne skullet en omvej omkring Københavns Lufthavn for at flyve til De Kanariske Øer.

– Bornholmerne og Bornholms Lufthavn har længe ventet på en direkte rute til Gran Canaria. Det må være en født succes, siger lufthavnschef Christina Dideriksen fra Bornholms Lufthavn, der glæder sig over, at den tekniske udvikling indenfor flytransport har overhalet behovet for en forlængelse af startbanen til et tocifret millionbeløb.

Valgresultatet offentliggøres mandag den 22. juni i Bornholms Lufthavn. Her sender Spies 212 øboere på sommerferie i det solsikre Tyrkiet. Inden flyet letter, afslører Spies hele programmet for 2016.

Læs også: Thomas Cook Airlines får nye A 321-maskiner

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen

(Bildekilde: Amadeus)

Bærekraftig drivstoff – hvilken rolle spiller det for avkarboniseringen av luftfarten?

Seks  av ti båtskader i fjor var havarier. Nå starter en ny båtsesong (Fotokilde: Frende forsikring)

Påsken er sesongstart på sjøen: Båtskader for 660 millioner i fjor

(Photo by Mark König on Unsplash)

Hvor drar nordmenn på gamblingferie?