logo-white

Spirende filmturisme i Frederikshavn

Mandag den 21. september var der premiere på TV2s nye krimidrama “Norskov”, der er optaget on location over seks måneder i Frederikshavn. Selvom Frederikshavn er omdøbt til Norskov i serien, vil byen uomtvisteligt få en unik PR platform i ind- og udland. Hermed er der måske udsigt til nye virksomheder og tilflyttere samt nye spændende muligheder for filmturisme.
Frederikshavn – byen bag Norskov (visitfrederikshavn.dk)

Der er store forventninger til TV2s nye krimidrama “Norskov”, der blev lanceret med et brag af en premiere- og folkefest i Frederikshavn.

I Turisthus Nord glæder man sig i særdeleshed over den unikke PR platform og potentielle filmturisme, som Norskov medfører. At serien er optaget on location i Frederikshavn gennem seks måneder er helt unikt med en autenticitet som er sjælden i dansk tv-drama.

René Zeeberg, Turistdirektør for Turisthus Nord, fortæller:

– Frederikshavn er en dynamisk by med mange spændende facetter og events året rundt. Med Norskov håber vi som turistforening naturligvis, at flere får lyst til at besøge Frederikshavn og gå på opdagelse i vores spændende by. Kombinationen af bynære strande, skønne naturområder og et alsidigt handelsmiljø med innovative restauranter giver os gode forudsætninger for at tiltrække filmturister fra ind- og udland. “

René Zeeberg, Turistdirektør Turisthus Nord (visitfrederikshavn.dk)

For at være klædt på til de potentielle filmturister og til den øgede interesse for Frederikshavn har Turisthus Nord længe været i dialog med Filmby Århus samt med en Branding Manager fra VisitDenmark. Her har man hørt om erfaringer fra andre filmbyer i Danmark og lavet en brandingstrategi med VisitDenmark for Frederikshavn som filmby.

Udover at bruge Norskov som markedsføringsplatform arbejder Turisthus Nord også på at lancere en guidet tur, hvor man kommer rundt til udvalgte locations fra Norskov.

Læs mer HER

Norskov logo (tv2.dk)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen