logo-white

Stilheden i Billund Lufthavn afspejler Corona-krisen

2020 startede godt og viste gode takter. Selv i februar, hvor Covid-19 var ved at sprede sig i verden, vækstede passagertallet alligevel i Billund Lufthavn.

Billund Lufthavn (©otoerres)

Efterfølgende har virussen taget en uventet og uhåndterlig drejning ind i Danmark og resten af verden. Det har medført en uundgåelig tilbagegang på passagertallet i marts 2020 kontra marts 2019 på 58,3 procent, hvilket svarer til, at der kun har gået 103.720 passagerer igennem terminalen.

– Det er selvfølgelig hårdt at se en tom afgangshal, men vi har taget de fornødne forbehold for at tilpasse os situationen. Det er bl.a. ved hjemsendelse af 650 medarbejderepå lønkompensation. Og vi forventer, at vi i april og maj får minimal trafik. Måske helt ned til omkring 3-5 procent af vores normale niveau, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Læs også: 16 prosents passasjernedgang i Billund lufthavn

Luftfragt i Billund Lufthavn er central for vareforsyningen

Mens passagerterminalen i Billund Lufthavn næsten er tom, er det ikke tilfældet på den sydlige side af startbanen. Her flyver fortsat 42 ugentlige fragtfly til og fra Billund Lufthavn, og der er fortsat gang i arbejdspladsen 24 timer i døgnet hele ugen.

UPS, Fedex/TNT, DHL samt Turkish Airlines flyver tilsammen over 400 tons varer ind og ud af lufthavnen om ugen.

Covid-19 har påvirket mængden på fragten, som giver en nedgang på 16,7 procent. Det betyder, at der har været 3.898 tonseksport og 1.631 tonsimport i marts.

Størstedelen af nedgangen stammer fra godset, der kører i lastbil fra Billund Lufthavn. Lastbilerne kører til de store europæiske lufthavne, hvor godset bliver fløjet ud i verden med de store passagerfly. Men når passagerflyene, der normalvis også flyver med fragt i lastrummet, ikke længere flyver, betyder det selvfølgelig en stor nedgang i fragten.

– Der er et stort, efterspurgt behov for at holde vareforsyningen ind og ud af Danmark kørende, derfor er vi meget stolte af vores yderst velfungerende fragtcenter, der netop gør det. Nedgangen i fragten er lige nu en selvfølge, når passagerflyene i de store hub-lufthavne, der normalvis også flyver med fragt, ikke flyver længere, fastslår Jan Hessellund.

Læs flere relaterede nyheder HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker