logo-white

Store som små tog priser ved Danish Coach Award

Der blev uddelt flere priser ved Danish Coach Award 2016 Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning – og vinderne var både små som store selskaber.

Alle gode gange tre. Efter at have været nomineret i både 2013 og 2015 tog Gislev Rejser i tredje omgang sejren hjem og vandt prisen som Årets Busrejsearrangør ved Danish Coach Award 2016. Prisen blev tildelt på baggrund af en flot vækst de seneste år, men ikke mindst den fremsynede transformation fra et familieejet busrejsebureau til en moderne og professionel koncern, som Gislev Rejser har søsat, imponerede komiteen.

Også et andet dedikeret busrejsebureau gjorde sig bemærket ved dette års Danish Coach Award. Sørens Rejser – der var nomineret for første gang, endda i hele to kategorier – blev kåret som Årets Innovatør. Den forholdsvis lille vognmandsforretning med eget rejsebureau gjorde sig bemærket for sin kreative markedsføring og evne til at levere konkurrencedygtige busrejser med simple og effektive markedsføringsmidler.

Sidst, men ikke mindst, modtog Malling Turistbusser prisen som Årets Turistbusselskab. Malling Turistbusser blev bemærket for deres gennemførte produkt, der gennem årene har sikret en meget loyal kundekreds. Også virksomhedens sociale ansvar qua miljøcertificeringer, engagementet i lokalsamfundet og ordentlige arbejdsforhold blev tillagt særlig vægt.

– De uddelte priser viser, at små som store rejsebureauer og busvognmænd har deres berettigelse i branchen. Med uddelingen af priserne får vi synliggjort, at busbranchen er i bevægelse og stadig formår at tiltrække nye kunder. Det ser vi tydeligt i år – både blandt vinderne, men også blandt de nominerede virksomheder, udtaler direktør i Danske Busvognmænd og medlem af priskomiteen, Steen Bundgaard.

Med prisen følger en bronzeskulptur af kunstneren Inge Frost samt retten til at markedsføre sig med Danish Coach Award 2016-logoet de kommende år.

Danish Coach Award er sponsoreret af Danske Busvognmænd og OK.

Læs mere om Danish Coach Award HER

Priskomiteens begrundelser:

Årets Busrejsearrangør: Gislev Rejser

“Med over 20.000 rene busrejsende er Gislev Rejser vel nok den busrejsearrangør i Danmark, der sender flest busrejsegæster afsted. Gislev Rejser har oplevet betydelig vækst i 2015. Den erfarne busrejsearrangør, grundlagt 1946, hviler dog ikke på laurbærrene. I disse år gennemgår man en omfattende transformation, der skal trimme virksomheden til også i fremtiden at være blandt danskernes foretrukne busrejsearrangører. Denne strategi indebærer egne interne uddannelsesprogrammer (Gislev Travel Excellence), der skal sikre, at Gislev Rejsers kvalitet og engagement skinner igennem i produktet. Hertil har Gislev Rejser – som en af de meget få virksomheder i busbranchen – søsat sit eget lean-system og indhentet statistiske forbrugeranalyser, der skal sikre forbrugerne mest mulig kvalitet for pengene. Gislev Rejser er klar til at føre busrejsen ind i en ny tidsalder.”

Årets Turistbusselskab: Malling Turistbusser

“Den midtjyske busvognmand, grundlagt 1967, der i dag drives af 2. generation, er en typisk blandet forretning, der engagerer sig i både turist- og rutekørsel. Kundekredsen må være blandt landets mest loyale – der er ingen tvivl om, at det er en bus fra Malling Turistbusser, man bestiller, hvis der skal bruges kørsel i området. Malling Turistbusser kører ikke selv for rejsebureauer, men sammensætter selv både endagsture og udlandsture for sine kunder. En solid økonomi over flere år beviser, at Malling Turistbusser ved, hvad de laver. Intet mindre end tre gange er Malling Turistbusser blevet kåret af passagererne til det bedste busselskab i Midttrafik – senest i 2015. Malling Turistbusser går et ekstra stykke for deres kunder. Men det er ikke kun i buskørslen, at Malling Turistbusser engagerer sig. Virksomheden sponserer flere sportsklubber i området, og i 2015 tog man et ekstra socialt ansvar ved at lade sig miljøcertificere. Malling Turistbusser er en stolthed i lokalområdet og busbranchen mere generelt.”

Årets Innovatør på busområdet: Sørens Rejser

“Sørens Rejser er ikke som alle de andre. Busrejsearrangøren leverer de gamle klassikere i sit busrejseprogram, og så alligevel ikke. Mere end 20.000 potentielle kunder modtager det omfattende busrejsekatalog fra Sørens Rejser, der både afviger i form og indhold fra de mere traditionelle busrejsearrangører og disses markedsføring. Virkemidlerne er enkle men effektive og formår at ramme netop de målgrupper, Sørens Rejser ønsker at tiltrække. I 2015 formåede man i et innovativt samarbejde med Grenaa-Anholt-færgen og Anholts Turistkontor at sende 200 gæster på endagstur til øen, og få rejsebureauer formår at markedsføre gamle “Retro-ture” lige så innovativt som Sørens Rejser. Sørens Rejser udvikler konstant sit produkt, og resultatet er et både varieret og kreativt udbud af busrejser.”

Priskomite

De nominerede og endelige vindere af Danish Coach Award bliver udpeget af en uafhængig priskomite, der består af:

  • Lars Thykier, Danmarks Rejsebureau Forening
  • Ole Egholm, Dansk Brancheanalyse
  • Lise Lyck, tidl. lektor i turisme og oplevelsesøkonomi, CBS
  • Anna Wittgren, Visit Skåne/Visit Malmø
  • Carsten Johansen, Tysk Turist Information
  • Allan Jensen, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv
  • Steen Bundgaard, Danske Busvognmænd
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel

Mormor och barnbarn på tåget (Bildkälla: SJ.se)

SJ släpper sommarens biljetter

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn