logo-white

Stort pres på danske feriehuse

Skal du leje sommerhus i år? Så er det nok en god ide at komme til tasterne og få booket. Allerede nu, flere måneder før skolernes sommerferie, kan flere feriehusudlejere nemlig melde om meget stor efterspørgsel.

Sommerhus ved Karrebæksminde (Billede: VisitSydsjælland-Møn)

I SydkystDanmark, Sydsjælland og Møn, kan destinationens største feriehusudlejer, Feriepartner, glæde sig over, at ordrebøgerne er godt fyldt op.

– Men det er ikke ubetinget godt, siger direktør Jesper Blomberg fra Feriepartner Møn-Stevns.

– Sommerferien bliver presset i år. Vi kan allerede nu se et bookingmønster, der ligger i plus i forhold til foregående år, siger han.

Det samme mønster tegner sig hos Feriepartner Karrebæksminde, hvor højsommerens tre første uger, 28, 29 og 30 ifølge direktør Carsten Gieseler er ved at være “godt fyldt op”.

Og det betyder, at mange risikerer at måtte gå forgæves og i stedet booker deres ferie i udlandet fem for Danmark. Samtidig vil flere af feriehusene stå tomme udenfor sæsonen.

Hele miseren skyldes et sammenfald mellem dansk, tysk og svensk sommerferie i år. Normalt holder de tyske delstater deres sommerferie forskudt, men i år har de to store tyske områder Bremen og Niedersachsen valgt at skyde deres ferie et par uger i forhold til sidste år. Og da den danske skoleferie samtidig for få år siden blev rykket en uge, samler hele presset sig nu om ugerne 28-32.

Det har også udløst bekymrede miner hos Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor direktør Carlos Villaro Lassen ærgrer sig over de indtægter, der nu ryger ud af landet.

– Vi har et kapacitetsproblem, og vi kan gå glip af tusindvis af overnatning og til gengæld stå med tomme senge i juni og august, siger han.

Han opfordrer samtidig til, at man fra politisk side hæver bundfradraget på de 21.400 kr. der er den skattefri gevinst til sommerhusejere, der vælger at udleje deres sommerhus gennem et bureau og dermed skabet et øget incitament for at udleje sin feriebolig.

Læs flere nyheder om sommerhuse og ferieboliger HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene