I forsommeren 2017 fordoblede SIA – Singapore Airlines sit nordiske engagement og tilføjede direkt-ruten fra Stockholm til Singapore – et naturligt skridt i SIA og SAS’s joint venture-aftale fra 2012. Dét, to nye fly samt genintroduktion af 1. klasse har vist sig at være gode strategiske beslutninger. Tallene for Norden følger SIAs globale positive trend.

Singapore Airlines fine dining (SIA)

Ruten mellem Stockholm Arlanda og Singapore, Changi Airport, har eksisteret i et år, og forventningerne er indfriet. Singapore Airlines samlede trafik i Norden er steget, og belægningen på København-ruten er høj som altid. Ud over den nye rute fra Stockholm, der beflyves med den populære A350, løftede Singapore Airlines også sløret for en opgradering af flyet på Københavnsruten til en Boeing 777-300. Det betød genintroduktion af First Class, introduktion af Premium Economy Class samt opgraderede Business og Economy sæder.

– To vigtige grundsten i vores globale strategi er en moderne flyflåde og et attraktivt rutenetværk. Ruten mellem Stockholm og Singapore var en naturlig udvidelse af vores flerårige strategiske samarbejde med SAS. Nu et år efter lancering er det tydeligt, at det var en god strategisk beslutning. Udviklingen på begge nordiske ruter følger den positive globale trend for vores selskab, siger Singapore Airlines General Manager Nordics, Erwin Widjaja.

Læs også: Singapore Airlines har åpnet Stockholmruten (juni 2017) – Singapore Airlines lanserer førsteklasse på den populære København-ruten (maj 2017)

Tilføjelsen af ruten mellem Stockholm Arlanda og Changi Lufthavn har gjort destinationer i hele Sydøstasien, Australien og New Zealand ekstra let tilgængelige skandinaverne. Ligesom fra København er der er fem direkte afgange om ugen fra Stockholm Arlanda, og det er en af de hurtigste ruter til Singapore – blot 13 timer og 55 minutter. Ud over Singapore, er de mest bookede destinationer fra de tre nordiske hovedstæder Bali, Sydney og Brisbane.

Fra Singapore og prisvindende Changi Airport er mulighederne næsten endeløse, da SIA tilbyder et stort netværk i regionen. Præcis ligesom SAS tilbyder det i Norden.

– Sammen med Singapore Airlines tilbyder vi et finmasket rutenetværk i Skandinavien og Sydøstasien. Det giver de rejsende smidige rejseforhold, kort rejsetid og mange valgmuligheder. Det er helt i tråd med vores ambition om at gøre livet lettere for vores kunder,” siger Markus Ek, VP Corporate and Agent Sales, SAS.

I løbet af foråret blev det klart, at forretningsrejsende på strækningen kunne nyde godt af SAS for Business-programmet, hvilket betyder direkte aktivering af rabatter, når man bestiller. Selvfølgelig er SIA også inkluderet i SAS Eurobonus, hvor alle rejsende kan tjene og bruge point.

– Vi arbejder konstant på at være de bedste på jorden og i luften og ønsker at sikre rejsende en gnidningsfri oplevelse. Jeg håber, at både forretnings- og fritidsrejsende sætter pris på den fleksibilitet, som vores joint venture tilbyder. Det er vores mål at overgå vores kunders forventninger, både hvad angår service og komfort ombord, ” slutter Erwin Widjaja.

Læs flere nyheder om Singapore Airlines HER

Kommentarer