Sun-Air kan præsentere sit 41. regnskab med positive tal på bundlinjen. I sig selv en præstation i nutidens luftfartsbranche, der er presset af hård konkurrence. 2018 har budt på starten af en ny Corporate Identity, nemlig SUN-AIR Aviation Group samt udvikling af en ny strategiplan.

JoinJets Hawker 4000 (foto: ©otoerres)

– Sun-Airs regnskabsår 2017/18 er acceptabelt, forholdene i branchen taget i betragtning. Resultatet er et synligt bevis på, at vores strategi om at have forskellige forretningsenheder i luftfartsbranchen har båret frugt, forklarer CEO Kristoffer Sundberg, der kan præsentere en nettoomsætning på 465 millioner DKK og et resultat efter skat på 5.2 millioner DKK.

Kristoffer Sundberg (Billede: SUN-AIR Aviation Group)

Sun-Air Aviation Group transporterede total set 163,850 passagerer i regnskabsåret 2017/18 og har i dag en flyflåde på totalt 28 fly.

Kabine Hawker 4000 (foto: ©otoerres)

Eksekvering af strategien

Sun-Air Aviation Group vil i 2019 fokusere på at udnytte den unikke position, virksomheden har fundet i sine nicher.

Sun-Airs samarbejde med British Airways er forsat i udvikling og er senest set med en åbning af endnu en tysk indenrigsrute; Friedrichshafen – Hamburg. Derudover åbnes en ny rute; Bremen – Toulouse i første kvartal 2019.

Sun-Air flyr i samarbeid med British Airways. Selskapets Dornier 328 Jet har plass til 32 passasjerer (foto: ©otoerres)

Sun-Air vil re-positionere JoinJet brandet til mere klart at kommunikere den professionalisme, punktlighed, varme, smilende og personlige service ud, som der opleves i luften og på jorden igennem selskabets ”boutique private jet oplevelse”.

Ambulanceflysegmentet har siden starten været i en positiv udvikling, derfor vil det i 2019 blive en særskilt forretningsenhed under sit eget nye brand.

Ambulancefly klar for opdrag i Billund (foto: ©otoerres)

Smilet forsætter

– Vi vil være tro mod vores mission, nemlig First Class for Everyone, leveret med et smil, for det er her vi differentierer os. 2018 har været et benhårdt år med fluktuerende brændstofpriser, valuta og ikke mindst en uforudsigelig CO2-kvotepris for luftfarten, hvilket også har sat sine spor med otte konkurser og nu senest Germanias, siger Kristoffer Sundberg

SUN-AIR Aviation Group sit hovedkontor i Billund Lufthavn (foto: ©otoerres)

Hvad er SUN-AIR Aviation Group

Sun-Air Aviation Group favner selskabets forskellige forretningsenheder, der i dag er: Sun-Air (Ruteflyvning), Sun-Air Technic (Flyvedligehold & Reservedele), JoinJet (VIP & ad-hoc flyvning) samt Ambulanceflyvning der bliver i et særskilt brand.

Læs flere nyheder om Sun-Air HER

Cockpit business jet (foto: ©otoerres)