logo-white

Superstjernen Kelly Clarkson bliver gudmor for Norwegian Encore

Kelly Clarkson bliver officiel gudmor for Norwegian Encore. Offentliggørelsen af den GRAMMY-vindende sangerindes nye ærestitel skete på direkte TV under “The Kelly Clarkson Show,” da Norwegian Cruise Lines President og CEO, Andy Stewart, gæstede optagelserne

Andy Stewart - Kelly Clarkson - TV-opptak - NCL - Gudmor
Andy Stewart, President og CEO for NCL, sammen med Kelly Clarkson under optagelserne på “The Kelly Clarkson Show.” (billedekilder: ncl/atlanticlink.net)

Krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line (NCL), har offentliggjort, at det bliver den GRAMMY-vindende sangerinde og superstjerne, Kelly Clarkson, der bliver officiel gudmor for selskabets nyeste skib, Norwegian Encore. Offentliggørelsen skete på direkte fjernsyn under optagelserne til “The Kelly Clarkson Show.”

Sådan vil Eduardo Arranz Bravo dekorationer se ud på skroget til Norwegian Encore (bildekilderNCL/atlanticlink.net)

Krydstogtselskabets President og CEO, Andy Stuart, dukkede op på Clarksons nye, landsdækkende tv-show, der er produceret og distribueret af NBCUniversal, for at overrække hende den store nyhed i egen person — altså titlen som det nyeste medlem af NCL-familien som gudmor til Norwegian Encore.

Som gudmor vil hun blandt andet optræde ved dåbsceremonien i Miami torsdag den 21. november, samt deltage i velsignelsen og navngivningen af Norwegian Encore-skibet, som er det NCL’s nyeste skib i flåden.

– Vi ønskede at vælge en person, der repræsenterer vores kerneværdier, sagde Andy Stuart, President & CEO i NCL.

– Kelly er en rollemodel, der brænder for familielivet, samfundet, musikken og underholdning. Disse passioner deler vi med hende! Vi er meget beærede over, at Kelly Clarkson bliver en del af vores udvalgte gudforældre, og vi ser frem til at fejre Norwegian Encores debut i Miami sammen med hende til november.”

Udover anerkendelsen fik Clarkson også muligheden for at uddele et 7-dages krydstogt til 20 forskellige musikundervisere, der var til stede blandt publikum ved “The Kelly Clarkson Show”. Et symbol på den store værdi, som Norwegian Cruise Line tillægger uddannelse og rejser, som et kraftfuldt værktøj til at forbinde mennesker rundt omkring i verden.

– Jeg er så beæret over at blive udnævnt til gudmor for Norwegian Encore, og det bliver fantastisk at være en del af dåbsceremonien for det nye skib i Miami, sagde Kelly Clarkson.

– Det er så vigtigt at omgive sig med dem, du elsker, og bruge kvalitetstid sammen med dem, mens du er på en fantastisk ferie. I mine øjne er det netop det, Norwegian Cruise Line står for.”

Efter sin debut vil Norwegian Encore byde på 7-dages rejser til det østlige Caribien fra Miami fra den 24. november 2019. Derudover vil hun sejle til Bermuda, Canada og New England fra New York City fra 22. april 2020 og sejle til det vestlige Caribien fra Miami fra 12. december 2020. I foråret 2021 vil hun, for første gang, sejle langs vestkysten, når hun sejler til Alaska fra Seattle.

Læs også: Kunstneren Eduardo Arranz Bravo skal dekorere Norwegian Encore (september 2018)

Læs flere nyheder om NCL — Norwegian Cruise Line HER 

Om Kelly Clarkson

Kelly Clarkson, der for nylig udgav det anmelderroste og Grammy-nominerede album, “Meaning of Life,” er blandt de mest populære sangere i verden med mere end 25 millioner solgte albummer og 36 millioner solgte singler.

Den Texas-fødte, Nashville-baserede singer-songwriter blev berømt i 2002, da hun vandt den første sæson af “American Idol.” Clarksons debutsingle, “A Moment Like This” strøg direkte ind som nummer 1 på Billboards Hot 100, og blev årets bedst sælgende single i USA.

Clarksons 18 singler er blevet tildelt multiplatin-, platin- og guldcertificeringer over hele verden, inklusiv de verdensberømte sange, “Miss Independent” og “Because of You.”

Hun har modtaget en række priser, herunder tre GRAMMY Awards, fire American Music Awards, tre MTV Video Music Awards, to Academy of Country Music Awards, to American Country Awards og én Country Music Association Award. Clarkson debuterede i september 2019 med sit helt eget talkshow, “The Kelly Clarkson Show” på NBC.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil