logo-white

Thomas Cook Northern Europe med nyt rekordresultat

Thomas Cook Northern Europe, som bl.a. Spies og Ving i Norge og Sverige er en del af, er klar med koncernens hidtil bedste resultat. På trods af vanskelige markedsvilkår for rejsebranchen med bl.a. en græsk økonomisk krise og lukningen af Tunesien som rejsemål fik gruppen et driftsresultat på 1.234 millioner svenske kroner for regnskabsåret oktober 2014 til september 2015. Det samme tal var året før 1.129 millioner svenske kroner.

Spies, der er Danmarks største rejsearrangør med over 280.000 gæster, bidrager pænt til rekordresultatet. Den 59 år gamle rejsearrangør forbedrede EBIT-resultatet med hele 69 pct. Det blev på 49 millioner danske kroner mod 29 millioner danske kroner året før.

Svenske Magnus Wikne er chef for Thomas Cook i Nord-Europa (©otoerres)
Svenske Magnus Wikne er chef for Thomas Cook i Nord-Europa (©otoerres)

– Vores positive udvikling skyldes i første række vores satsning på produkter, som ingen andre rejseudbydere kan tilbyde, bl.a. vores unikke hotelkoncepter Sunwing Family Resorts og voksenhotellerne Sunprime Resorts, samt den positive udvikling på vores satsning på “Dynamic Packaging” (fleksible ferier med rutefly), siger Magnus Wikner, koncernchef i Thomas Cook Northern Europe, der er Nordens største rejsearrangør med over 1,5 millioner gæster og samtidig markedets bedste indtjening.

Om Spies’ resultat siger administrerende direktør Jan Vendelbo:

– Ikke alene kan vi glæde os over et godt økonomisk resultat men også over en høj kundetilfredshed. Ca. 96 pct. af vores gæster er således klar til at anbefale os til deres venner. Spies blev desuden igen kåret til årets bedste charterarrangør ved Danish Travel Award. Kombinationen af bredden i vores charterudbud og fleksible ferier med rutefly til hele verden er unik. Det gør os relevante for en endnu større del af feriemarkedet og sikrer, at vi står stærkt i fremtiden.

Det danske chartermarked har det seneste år været præget af en voldsom overkapacitet. Det har ikke mindst ramt det jyske marked, hvor der har været et voldsomt pres på priserne.

— Men takket være loyale kunder og en stærk forretningsmodel med et effektivt flyselskab og en stærk hoteldivision kan vi præsentere en markant fremgang i vores resultat, siger Jan Vendelbo, der fremadrettet glæder sig over et godt vintersalg til især De Kanariske Øer og Caribien og en stærk åbning for sommersalget 2016.

Thomas Cook Northern Europe omsatte i 2014-2015 for 13,4 milliarder svenske kroner (12,7 milliarder svenske kroner). De samme tal for Spies i Danmark var 1,6 milliarder danske kroner (1,5 milliarder danske kroner).

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Terminalbygget på Mo i Rana lufthavn, Røssvoll (Foto: Hedda Hiller/Avinor)

Mo i Rana lufthavn Røssvoll holder stengt i hele juli

(Foto: Ģirts Raģelis)

Guide: Møt sommeren i Riga

Viking Yi Dun utenfor Shanghai (Bilde: Viking)

Viking tilbyr nå Mongolia på sine Kina-cruise

The new signature drink Avionic will be served with nuts as a welcome drink on board before take-off (Photo: Lufthansa)

New culinary highlights in Lufthansa Business Class

Konsekvensene ved forbikjøringsulykker kan ofte bli alvorlige, understreker forsikringsselskapet If. (Foto: If)

Flere bileiere får bilen stjålet