logo-white

Uber og Airbnb kan koste dyrt for danskerne

Et lift hjem fra julefrokost eller en ekstra skilling på at udleje værelset i julen. Deleøkonomien er populær som aldrig før, men tjenester som Uber og Airbnb kan ende med at være dyre i skat, forsikringsrod og lægeregninger. Det siger advokaterne Berit Lenschow og Lars Emde Poulsen fra Advodan.

Deletjenester som GoMore, Airbnb og Uber bliver mere og mere udbredte. En ny undersøgelse fra Nordea viser, at ni procent af danskerne deltog i deleøkonomien i første halvår af 2015. Det er en tredobling i forhold til hele 2014.

Et lift gennem GoMore eller overnatning gennem Airbnb er som regel billigere end en togtur eller et hotelværelse.

– Men hvad der er sparet eller tjent, kan drukne i dyre regninger, hvis man ikke sørger for at tage sine forholdsregler, siger advokat Berit Lenschow fra Advodan.

– Internettet og deletjenesterne har gjort det utroligt nemt for os, men mange glemmer at tænke over, hvad der kan gå galt undervejs. Hvad sker der fx, hvis ens GoMore-chauffør kører galt? Eller hvis ens lejlighed er helt ødelagt efter en udlejning til en tysk turist? Her kan man sikre sig mod ubehagelige, økonomiske overraskelser, hvis man gør sit forarbejde.”

Passagerens ansvar

Det første eksempel, som Berit Lenschow fremhæver, er lift gennem fx Uber eller GoMore. Ender man fx med et piskesmæld efter en påkørsel, er det ikke sikkert, at man får dækket sine omkostninger til eksempelvis behandling.

– Hvis man har en ulykkesforsikring, vil den som regel gå ind og dække sådan noget som varigt mén. Men hvis man som passager har udvist uagtsomhed, fx ved at køre med en synligt træt eller beruset chauffør, kan forsikringen vælge ikke at betale,” siger Berit Lenschow og fortsætter:

– Uden ulykkesforsikring er det bilens ansvarsforsikring, der dækker. Og det kræver jo, at du som passager kan få fat i chaufføren bagefter og kender bilens registreringsnummer. Derudover har du som passager fuld bevisbyrde. Det vil fx sige, at hvis der ikke bliver tilkaldt politi og ambulance, eller hvis du ikke har umiddelbart mærkbare skader, skal du senere kunne bevise, at dine smerter i nakken skyldes uheldet.”

Advokaten anbefaler derfor, at man sørger for at få alle relevante oplysninger fra chaufføren, hvis uheldet er ude. Også selvom man umiddelbart ikke kan mærke nogen smerter. Og så er det vigtigt at gå til læge inden for 72 timer efter uheldet — ellers står man dårligt i forhold til at bevise skaderne.

Pas på forsikringen

Lejer man sin lejlighed eller bil ud, er der også flere faktorer, man skal være opmærksom på.

– Din indboforsikring eller bilforsikring vil måske mene, at du er underforsikret og påfører den en for stor risiko ved at leje ud til andre — og så kan du risikere, at der ikke er dækning, hvis lejligheden er ødelagt. Du skal også være opmærksom på, at hvis din lejer tømmer boligen for værdi, så er der ingen dækning, fordi du i forsikringens øjne selv har lukket tyven ind. Endelig har Airbnb’s værtsgaranti mange undtagelser i forhold til, hvad der dækkes gennem den forsikring,” siger Berit Lenschow.

Herudover skal man huske, at lejeindtægterne ikke er skattefrie.

– Hvis du udlejer dit værelse i kortere eller længere tid eller hele din bolig i en del af året, skal du dog ikke betale skat af den fulde indtægt. Du kan benytte enten et bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag — og du skal kun betale skat af det beløb, som overstiger det valgte fradrag. Udlejer du derimod din bil eller kører gennem Uber, skal du betale skat af den fulde indtægt, men kan trække udgifter fra til slitage og brændstof,” siger advokat og skatteekspert Lars Emde Poulsen fra Advodan.

Fakta — husk dette, når du lejer eller udlejer:

  • Ulykkesforsikring eller ansvarsforsikring dækker i tilfælde af biluheld. Du har som passager bevisbyrden, og du må ikke have handlet uagtsomt.
  • Oplys dit forsikringsselskab om, at du udlejer bolig eller bil.
  • Dine lejeindtægter er skattepligtige.

Fakta — ny undersøgelse fra Nordea:

  • Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup i perioden 1.-9. september 2015.
  • Tallene er baseret på svar fra 1.157 respondenter i alderen 18-65 år.
  • I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om deres deltagelse i deleøkonomien i det seneste halve år — fx ved leje af eller deling med andre forbrugere.
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen